Henning Pedersenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Henning Pedersenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Inden for maorikulturen dyrkedes en død høvding som en forfader. Når en forfader døde, blev hans tatoverede hoved konserveret, for at den spirituelle forbindelse til slægten kunne holdes i live. Men i 1800-tallet blev de et europæisk samlerobjekt. Foto af briten Horatio Gordon Robley med sin samling af mokomokai i 1895.  Foto: Henry Stevens/wellcome Images/H. Stevens/Wellcome Images

For 25 år siden leverede Nationalmuseet et menneskehoved tilbage til New Zealand. Museet har dog stadig menneskehoveder fra oprindelige folk i samlingen. Det er etisk problematisk, at de ikke tages med på råd, siger antropolog.

Nationalmuseet melder ud: Vi har syv til otte ægte menneskehoveder

Inden for maorikulturen dyrkedes en død høvding som en forfader. Når en forfader døde, blev hans tatoverede hoved konserveret, for at den spirituelle forbindelse til slægten kunne holdes i live. Men i 1800-tallet blev de et europæisk samlerobjekt. Foto af briten Horatio Gordon Robley med sin samling af mokomokai i 1895. Foto: Henry Stevens/wellcome Images/H. Stevens/Wellcome Images
Lyt til artiklen

Nogle af os, der voksede op i 1980’erne, husker stadig synet. På Nationalmuseet i København var et tatoveret maorihoved udstillet i Den Etnografiske Samling.

Det var en særlig attraktion, som fik både børn og voksne til at stoppe op.

Henning Pedersenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her