Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Psykologer har set nærmere på alle de metaforer hentet fra krigens verden, der ofte bruges til at omtale kræftpatienter og den behandling, de går igennem. Ordene kan have negative konsekvenser, vurderer forskerne. Men andre ser et mere nuanceret billede.

»Han tabte kampen mod kræft«: Hjælper det egentlig at omtale kræftforløb som kamp og krig?

Seks ud af ti danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i fem år eller mere, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Overlevelsen er på ti år steget markant. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/POLFOTO
Seks ud af ti danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i fem år eller mere, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Overlevelsen er på ti år steget markant. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/POLFOTO
Lyt til artiklen

»Han tabte kampen mod kræft«. Sådan en formulering står tit at læse i artikler og private omtaler af mennesker, der er døde af sygdommen. Omvendt anvendes udtrykket »hun vandt kampen mod kræft« ofte, når en patient er helbredt for cancer, der årligt koster over 15.000 danskere livet.

Men er det egentligt hjælpsomt og nyttigt for kræftpatienter og deres pårørende at omtale sygdomsforløbet og behandlingen med metaforer hentet fra krigens og sportens verden? Det er et emne, der jævnligt bliver diskuteret både i traditionelle medier og på sociale medier som Facebook.

Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her