»Jamen du må jo være en sexgalning? Eller måske bare en sexafhængig, der lige p.t. ikke har så meget sex!«.
Det er den slags beskyldninger, man med rette kan frygte, når man tager snakken om at åbne sit parforhold. Det er i de tilfælde, hvor modtageren af forslaget reagerer ved at synes, at du er forkert. Dem, der altid peger skylden indad, vil oftere sige noget i retning af »Jamen er jeg ikke god nok for dig længere?«, »Hvorfor har du ikke bare nok i mig?« eller »Vil du hellere have en anden?«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
