Tycho Brahe (1546-1601)
Thyge Ottesen Brahe, bedre kendt som Tycho Brahe, var en verdensberømt dansk astronom. Han betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Den største opdagelse var, da han en aften i 1572 så »det største af alle mirakler, der er indtruffet i naturen siden verdens skabelse«. Da den 26-årige adelsmand betragtede stjernebilledet Cassiopeia, så han til sin forundring et nyt, sært himmelfænomen, en hidtil uset stjerne.