Lasse Foghsgaardhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Lasse Foghsgaardhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
I 27 år har et internationalt hold astronomer studeret den stjerne, der kredser tættest rundt om det sorte hul i mælkevejens centrum. Den følger en bane, som til forveksling ligner en roset og er et bevis for, at Einsteins relativitetsteori holder 100 procent vand.
Det sorte hul i centrum af vores galakse trækker stjerne rundt i smukt mønster
Observationer fra ESO's Very Large Telescope (VLT) har for første gang afsløret, at en stjerne, der kredser om et sort hul i centrum af Mælkevejen, bevæger sig lige præcis som Einsteins generelle relativitetsteori har forudsagt. I en rosetlignende struktur og ikke som en ellipse forudsagt af Newtons tyngdelove. Billedet er en kunstnerisk gengivelse af, hvordan ellipsebanerne ændrer retning for hver omgang stjernen S2 tager rundt om det sorte hul. Foto: ESO/L. Calçada
Inde i centrum af vores galakse, Mælkevejen, findes der et supermassivt sort hul, der vejer lige så meget som 4 millioner sole. Hvis vores galakse var en vinylplade, ville det sorte hul til forveksling ligne hullet i midten af pladen. Tyngdekraften fra det sorte hul er så stærk, at selv lyset med sin hastighed på 300.000 kilometer i sekundet ikke kan slippe væk.
Den usynlige masse i centrum af Mælkevejen hedder Sagittarius A*, der med sin enorme tyngdekraft holder de omkringliggende stjerner i et stærkt jerngreb. Stjernerne kredser rundt om det sorte hul i ellipseformede baner, som vi kender det fra planeterne i vores eget solsystem, som kredser rundt om Solen.
Lasse Foghsgaardhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
