0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kemibrevkassen: Atamon i fødevarer

En læser er bekymret for om Atamon kan give børn ADHD.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LANGKILDE MORTEN
Foto: LANGKILDE MORTEN
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan jeg fortsætte med at bruge Atamon, eller er det problematisk for børn?


Svar:

Natriumbenzoat og sodium benzoat er det samme stof – sodium er bare engelsk for natrium. Og du har ret i, at natriumbenzoat, det aktive stof i Atamon, er blevet knyttet til mistanke om ADHD. Forsøg med blandinger af farvestoffer og natriumbenzoat har nemlig vist en ADHD-effekt på børn, hvis det indtages. Men forsøget kunne ikke gøre det klart, om det var et af farvestofferne eller blandingen af flere af stofferne, som gav den her effekt. Desuden har EU’s myndighed for fødevarer (EFSA) vurderet, at forsøget ikke klart viser en ADHD-effekt på børn. Derfor vurderer vi i Informationscenter for Miljø & Sundhed ikke natriumbenzoat som problematisk. Når stoffet bruges som konserveringsmiddel i fødevarer, angives det i øvrigt med nummeret E211. Berit Asmussen





Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu