Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forbrugernes krav til tøjindustrien har allerede været med til at ændre arbejdsforholdene i visse dele af tøjindustrien til det lidt bedre. Men der er langt endnu, understreger Mellemfolkeligt Samvirke. Derfor er et øget pres fra kunderne en stor hjælp.

Forbrugernes krav til tøjindustrien har allerede været med til at ændre arbejdsforholdene i visse dele af tøjindustrien til det lidt bedre. Men der er langt endnu, understreger Mellemfolkeligt Samvirke. Derfor er et øget pres fra kunderne en stor hjælp.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire år efter Rana Plaza: 1.100 døde, da en tøjfabrik styrtede sammen. Det har startet en folkelig bevægelse

Det koster kun halvanden krone at fordoble syerskens løn for at sy en t-shirt, alligevel går de fleste til sulteløn. Fra i dag resten af ugen vil forbrugere spørge, om deres tøj er syet 'fair'.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag er det fire år siden, at tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh styrtede sammen og dræbte over 1.110 ansatte, som sad og syede tøj til  blandt andet danske kunder.

Ulykken var med til at sætte gang i bevægelsen Fashionrevolution, der i denne uge vil have forbrugerne til at spørge tøjkæderne, hvor og hvordan deres tøj er blevet til.

Bevægelsen er aktiv i 90 lande, og i skrivende stund er der over 110.000 indlæg under hashtagget #whomademyclothes. En af dem kommer fra Christina Neubert, en af de frivillige bag den danske del af Fashionrevolution.

»Som forbrugere vil vi gerne vide, hvad det er vi er med til at støtte, når vi betaler for et stykke tøj. Den  eneste må, vi kan vide, om tøjet har medført massiv forurening eller slavelignende forhold for tekstilarbejderne er, hvis vi kræver at få klar besked«, siger Christina Neubert.

Ifølge organisationen Fairwear Foundation, går kun 0,6 procent af prisen for en t-shirt til  212 kroner - eller ca. 1,2 kroner - til at aflønne hende, der har lavet den. Altså ville en fordobling af syerskens løn udgøre en meget lille forskel for forbrugeren, men en stor forskel i for eksempel Bangladesh. Her dækker fabriksarbejdernes minimumsløn kun mellem en tredjedel og en fjerdedel af de minimale leveomkostninger.

Christina Neubert oplever, at firmaer er begyndt at fortælle meget om, hvor bæredygtige de er på miljøområdet. Men de glemmer at oplyse, under hvilke arbejdsforhold, tøjet bliver fremstillet.

»Fashionrevolution er en måde, hvor en folkelig bevægelse kan presse tøjkæderne til at tage ansvar«, siger hun.

Faglig kamp medfører fængsel

Og vestlige kunder har betydelig magt, fortæller Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, som har fulgt situationen i Bangladesh tøjfabrikker siden tragedien.

»Det er nærmest gratis for forbrugerne at deltage, hvis de bare spørger i butikkerne, hvordan tøjet er blevet til. Kunderne har langt mere indflydelse, end de fabriksarbejdere, der sidder og syr tøjet, og som bliver fængslet og fyret, hvis de deltager i demonstrationer for højere løn«, siger Tim Whyte.

Han understreger, at arbejdsforholdene er blevet lidt bedre i flere af tøjfabrikkerne. Men fra et ekstremt lavt niveau.

»Der er igangsat en del initiativer, som skal gøre det sikrere at gå på arbejde. For eksempel skal man kunne gå på arbejde, uden at bygningen styrter ned over en, og hvis det begynder at brænde, skal man kunne komme ud. Det er ekstremt lave minimumskrav, at man skal kunne overleve en arbejdsdag«, siger Tim Whyte.

Bag forbedringerne står netop krav fra de store butikskæder, og en del giganter i beklædningsindustrien er da også begyndt at se på lønninger, bedre arbejdsforhold og mere gennemsigtige, synlige processer.

Ny mærkning på vej

Ifølge et index fra Fashionrevolution er især  Adidas, Reebok, Marks &Spencers samt H&M begyndt at fortælle forbrugerne mere om, hvor tøjet kommer fra.

Butikker og NGO'er arbejder på en mærkningsordning, det såkaldte HIGG-index, der skal gøre det let at afkode, om arbejdsforhold, løn  og miljø er i orden.

Hvornår ordningen er på plads, tør ingen helt lægge sig fast på endnu. Men der er brug for, at både virksomheder og forbrugere er klar til at betale for en bedre løn, mener Tim Whyte.

»Faktum er, at minimumslønnen i tekstilbranchen er langt under det beløb, man skal bruge for at ernære sig selv og brødføde sin familie. Og selv om lønomkostninger er en forsvindende lille del af omkostningerne i forbindelse med tøjet, så kan væsentlig bedre arbejdsforhold gøre tøjet lidt dyrere. Men hvis det er prisen for at de også kan leve af det, så vil jeg gerne betale lidt ekstra«, siger generalsekretæren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden