Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Sørg for at få SMS-advisering om nye beskeder, så I ikke hele tiden skal tjekke indposten, lyder et af de råd, der skal få flere unge til at tjekke digital post. Foto: Martin Lehmann

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge digitale ekvilibrister risikerer at gå glip af drømmeuddannelsen, få bøder og blive hentet af politiet

Hver fjerde på 15, 16 eller 17 år tjekker ikke deres digitale postkasse. Det kan have alvorlige konsekvenser. Nyt undervisningsmateriale skal få dem til at se fordelene.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når unge i alderen 15-17 år får digital post, får beskederne lov at ligge ulæst i hver fjerde teenagers postkasser. En opgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen fastslår, at 25,5 procent af de tilmeldte i aldersgruppen per juni 2017 havde modtaget digital post inden for det seneste halve år uden at have været logget på.

De kan få bøder og miste chancen for at komme ind på drømmeuddannelsen

Det gør de unge, der på sociale medier giver alle andre baghjul, til de absolut dårligste til at opfylde den borgerpligt, man ifølge loven om digital post har fra sin 15-års fødselsdag. Til sammenligning har kun 2,1 procent af de tilmeldte i alderen 75-84 år ikke tjekket deres digitale post i perioden.

»Der mangler i den grad noget, som kan få teenagerne til at forstå, hvorfor det er relevant for dem at kende til digital post og vænne sig til at bruge digitale selvbetjeningsløsninger«, siger Christian Kühne.

Han er projektleder for undervisningspakken ’Digital Borger – ung finder vej’, som Københavns Kommune har udviklet til de ældste elever i folkeskolen og unge på produktionsskoler, efterskoler, erhvervsskoler og gymnasiale ungdomsuddannelser. Før sommer blev materialet prøvekørt på blandt andet Amager Fælled Skole i København, hvor en håndfuld elever fra 9. klasse har sagt ja til en snak med Christian og Politiken.

Digi-hvad-for-noget?

Siham Mohamed Abdullah, Mobara Murtaza, Laurits Schaumburg-Müller, Cecilie Hjarsø og Mehdi Aharaz har alle hørt om digital post, men er mere eller mindre forvirrede over, hvad det præcis er, og hvad de skal bruge det til – samt om der er forskel på NemID (en sikker nøgle), e-Boks (en alternativ, sikker indgang) og borger.dk (det officielle site).

Ingen af dem har selv været logget ind på sidstnævnte, selv om fire ud af fem er fyldt 15 år for mindst fire måneder siden og derfor har fået brev om, at de nu er oprettet som digitale borgere og skal tilmelde sig systemet.

Ifølge Christian Kühne er det »interessant, men helt normalt«, at 15-årige ikke er kommet på. Måske har deres forældre gjort det, og så glemmer de unge alt om det. Det er også helt almindeligt, at mange et halvt år efter deres 15-års fødselsdag stadig ikke har fået NemID, som er en sikker nøgle til systemet.

Gør det og spar masser af tid

»Jeg synes selvfølgelig, det ville være rart, hvis flere kom hurtigt i gang, men mest for jeres egen skyld. Det kan nemlig have alvorlige konsekvenser, hvis unge ikke reagerer på meddelelser i deres digitale postkasse. De kan få bøder og rykkere, overse indkaldelser til tandlæge eller lægeundersøgelse, miste chancen for at komme ind på drømmeuddannelsen eller i værste fald blive hentet af politiet, fordi de ikke møder op til session«, siger han.

Erfaringen viser, at mange unge heller ikke er klar over, at de kan spare tid og besvær, hvis de lærer at bruge digitale selvbetjeningsløsninger, som gør det lettere og hurtigere at melde flytning, få en lægetid, få udbetalt feriepenge eller lignende. De skal bare lære at finde vej og bruge de informationer, de kan søge frem på borger.dk.

Få besked på halvandet minut

Undervisningspakken omfatter filmbidder på cirka halvandet minut, som viser, hvordan hverdagsproblemer hænger sammen med alt det der med at være borger og have kontakt med myndighederne. De bruges som oplæg til en snak om, hvordan spørgsmål om uddannelse, sundhedsvæsen eller job (børneattest, straffeattest, feriepenge), politi, pas, flytning, boligstøtte med mere kan løses ved hjælp af digitale redskaber.

Da lærer Martin Paarup Andersen før sommerferien var med til at teste materialet, kom det bag på ham, at der er så stor forskel på afgangselevernes viden.

Emma har ondt i tissekonen

»Men det fanger dem ind, så de hurtigt forstår, hvad det drejer sig om. Det var med til at skubbe nogle af dem videre, og det får mig til at tænke, at det er relevant, at skolen lærer eleverne at begå sig på området«, siger han.

Til miniseancen i dag ser vi en introfilm samt to casefilm. Emma er på studietur i Berlin, hvor en blærebetændelse gør det nødvendigt for hende at komme til læge, men hun har ikke et blåt sygesikringskort, så det bliver dyrt. Hun vil også have en ny læge derhjemme, fordi den nuværende er hendes mors veninde.

Kalle har fået en bøde for at køre for hurtigt på knallert. Den skal faren helst ikke se, så han tjekker hele tiden postkassen. Penge til bøden tjener han i et nyt job, men hans chef kræver en straffeattest, som han ikke kan finde i rodet derhjemme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ring til mor!

De fem unge griner undervejs og ser ud til at slappe af, fordi det pludselig er lettere at forstå, hvad det hele går ud på.

Siham: »Det er bedre at få noget at vide om det med de små film, end hvis man bare skulle læse«.

Laurits: »De er hip, de bruger emojis. Man kan se, at målgruppen er os, men det er ikke overdrevet. Filmene viser fordelene og ulemperne ved at have styr på tingene«.

Mobara: »Og at man kan spare tid. De fanger ens opmærksomhed. De er korte, og så vil man gerne se dem færdig – også fordi de er sjove«.

Cecilie: »Ja, de er meget sjove. Anderledes. Det er lidt mere som på de sociale medier. De gør det lettere at forstå, hvad det handler om, og hvornår man kan få brug for digital post«.

Mehdi: »Jeg fik faktisk et brev om, at jeg kunne skifte, hvis jeg ville. Nu er han gået på pension, så nu skal jeg finde en ny, eller altså det er min mor, der gør«.

Vejen frem

Buddene kommer rapt, da de unge bliver bedt om forslag til, hvad Emma og Kalle kan gøre, men flere gange lyder det spontane svar: »Jeg ville spørge min mor«.

Universalløsningen - mor klarer det - åbner for spørgsmålet om, hvordan voksne bedste hjælper de unge.

Svaret er, at det kommer an på situationen, fordi der er stor forskel på de unge. Nogle har allerede konkret praksiserfaring, f.eks. hvis de har fritidsjob og jævnligt tjekker lønsedler. Andre kommer fra hjem, hvor forældrene enten overtager det hele eller omvendt ikke bakker de unge op, måske fordi de ikke selv er sikre på, hvordan man gør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fortæl, vis og træk dig!

Er man en af de forældre, der både vil og kan hjælpe, handler det om at finde balancen mellem at vise vej og overtage ansvaret.

»Vi oplever forældre til børn helt op i 20’erne, som ringer til Borgerservice og spørger om ting på vegne af deres børn. De skal tænke på, at så lærer de unge jo aldrig at klare sig selv. Men mange forældre til teenagere prøver virkelig at finde deres rolle i, hvad der er hensigtsmæssig hjælp. Mit råd er, at de – måske med afsæt i vores eller lignende undervisningsmateriale – fortæller, hvad det hele går ud på, viser, hvordan man gør, og ellers trækker sig tilbage«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden