0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den mest omfattende analyse bekræfter det: København er kun for de rigeste, og det fortsætter

På 25 år er huspriserne steget 350 procent i København og på Frederiksberg - det har skabt en historisk økonomisk ulighed mellem storbyen og de mindre byer, viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af boligmarked.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mads og Line har fået nok. To års boligjagt i hovedstadsområdet har punkteret drømmen om en større ejerbolig med bedre plads til familien og de to børn.

Nu rykker de fra Vesterbro til landsbyen Gammel Rye ved Skanderborg. Det sker også i erkendelsen af, at det er noget nær umuligt at få adgang til det københavnske boligmarked, når man er offentlig ansat på mellemindkomst.

»Selv om jeg har det godt med at rykke til Ry, så kan jeg da ikke lade være med at føle, at vi på en eller anden måde bliver sparket ud af hovedstadsområdet«, siger Mads Møller Jensen, der selv er folkeskolelærer, mens hustruen Line er socialrådgiver.

Det københavnske boligmarked bliver i stigende grad støvsuget for familier med lave og mellemstore indkomster. Til trods for de politiske ambitioner om at give plads til alle faggrupper og samfundslag, er København i fuld fart ved at udvikle sig til et reservat for de højest lønnede og deres børn.

Det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af det danske boligmarked, udarbejdet af Boligøkonomisk Videnscenter:

»Den økonomiske ulighed i boligformuer har aldrig været større. Vi har fået et samfund med kæmpe vindere og kæmpe tabere i henholdsvis storbyerne og i de mindre kommuner«, siger undersøgelsens forfatter seniorøkonom Marc Lund Andersen.

Artiklen fortsætter under grafikken

Ulighed kan fortsætte i generationer

Frem til starten af 1990’erne steg boligpriserne typisk i samme takt over hele landet. Men fra 1993 og frem gik priserne amok i storbyer som København og Frederiksberg, hvor priserne på huse frem til 2017 er steget hele 350 procent, mod en stigning i hele landet på 117 procent.

Og den ulighed vil vokse så langt øjet rækker, vurderer Marc Lund Andersen. »Det bliver en forankret forskel, der meget vel kan fortsætte i generationer. Det er en udfordring, ingen tvivl om det«.

Udviklingen bekymrer blandt andre formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Når lærerne og for den sags skyld andre offentligt ansatte bliver tvunget ud af storbyen, vil de også have mindre lyst til at arbejde i den, især hvis det indebærer lang transporttid«.

»Og så er hele formålet med vores folkeskole jo at vi allerede som børn lærer at møde hinanden på tværs af kulturelle og økonomiske skel og samfundslag. Hele den filosofi går jo fuldstændig i vasken i storbyen, hvis den bliver de riges ghetto«, siger lærernes formand.

Byggegrundene er meget dyre

For de lavere indkomster er en offentligt støttet almen bolig den eneste vej ind på det københavnske boligmarked. Men også her er der problemer.

For selvom Københavns kommune kan kræve, at op til 25 procent af alt nybyggeri skal være alment, er byggegrundene i København så dyre, at det er svært at holde priserne nede.

»Det betyder, at boligselskaberne har svært ved at byde ind på projekterne«, siger Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i Danmarks Almene Boliger, der repræsenterer 530 almene boligorganisationer.

Hovedstaden er allerede præget af familier fra overklassen og den højere middelklasse; topledere, finansanalytikere, læger, advokater, ingeniører, gymnasielærere og embedsmænd, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I Indre By og på Frederiksberg hører næsten hver anden børnefamilie nu til overklassen eller den højere middelklasse, mens arbejderklasse-familierne må forlade byzonen.

Til sammenligning er det på landsplan 22 procent af børnefamilierne, der stammer fra de øverste social klasser, fortæller AE’s chefanalytiker Mie Dalskov Pihl:

»Hvis man som barn aldrig har mødt andre børn fra andre sociale lag, så er det svært at have forståelse for en nedslidt mor eller en far, der er blevet fyret. Og synes man så, at man skal betale til velfærdssamfundet?«.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden