0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Større købelyst hiver forbrugertilliden en smule op

Den gradvise genåbning af Danmark har været med til at give en større optimisme hos de danske forbrugere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den gradvise genåbning af Danmark har været med til at give en større optimisme hos de danske forbrugere.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De danske forbrugere er blevet lidt mere optimistiske omkring den økonomiske situation.

Den samlede forbrugertillid er i maj steget til minus 8,8 fra minus 11,9 i april. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Opgørelsen er baseret på interviews og besvarelser fra forbrugere fra 1. til 17. maj. Her er de blevet spurgt til deres privatøkonomi og økonomien i Danmark.

Flere økonomer peger på, at den gradvise genåbning oven på coronaudbruddet kan have været med til at trække forbrugertilliden op.

»Selv om forbrugertilliden fortsat ligger på et ekstremt lavt niveau, så er det et lyspunkt, at de seneste måneders voldsomme fald i forbrugertilliden nu er stoppet op«, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

»Den lille stigning i forbrugertilliden skal formentlig ses i sammenhæng med, at faldet i smittetrykket har muliggjort en gradvis genåbning af samfundet siden midten af april«.

Stigningen i forbrugertilliden skyldes hovedsageligt forbrugernes vurdering af familiens økonomiske situation om et år samt en stigning i købelysten.

Omvendt holder forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation forbrugertilliden nede.

Det tegner et billede af, at forbrugerne er mere bekymrede for landets økonomi, end de er bekymrede for deres privatøkonomi. Det vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Med andre ord er indtrykket, at 'naboen' bliver hårdere ramt end en selv«.

»Netop det forhold skal vi rent faktisk glæde os over, da det kan understøtte danskernes vilje og lyst til at sætte gang i forbruget i takt med genåbningen«, siger Jeppe Juul Borre.

I opgørelsen er forbrugerne også blevet spurgt til beskæftigelsen. Her svarer de, at de fortsat forventer, at arbejdsløsheden vil være steget om et år.

Dog forventer de en mindre stigning i arbejdsløsheden, end de gjorde i april.

ritzau

Annonce

Læs mere