SPAREPROJEKT. På fire år har familien Christiansen halveret deres elregning. Ved at gennemgå husets elektriske apparater har de sparet 15.000 kroner.
Foto: Peter Hove Olesen

SPAREPROJEKT. På fire år har familien Christiansen halveret deres elregning. Ved at gennemgå husets elektriske apparater har de sparet 15.000 kroner.

Energi

Sådan halverede familien Christiansen elregningen

Nu er det blevet en sport: Familien sparer 15.000 kroner om året på elregningen.

Energi

Midt i Skovshoved nord for København bor familien Christiansen, der tæller far, mor, to sønner og 280 kvadratmeter bolig.

I 2011 lød deres elregning på 28.987 kroner. Men efter grundig gennemgang af familiens strømforbrug kunne de i 2015 nøjes med at betale 13.902 kroner for forbruget. En besparelse på 15.000 kroner. Det er over en halvering i forhold til elregningen i 2011.

Det er rigtigt detektivarbejde, hvor den indre elnørd får frit spil. Det er blevet en familiesport herhjemme, hvor resultaterne i den grad kan måles i kroner og øre

Hele spareprojektet startede, da Mads Leth Christiansen blev opmærksom på familiens relativt høje regning.

»Helt overordnet startede jeg med at gå alle vores elektriske apparater og vores forbrug i gennem. Og da jeg først satte mig grundigt ind i tingene, tog det fart, for der er mange penge at spare, hvis man går rigtigt til det«, siger Mads Leth Christiansen, der til dagligt driver selskabet skimmelfrit.dk.

LÆS MERE

For at komme de onde strømslugere til livs slukkede familien blandt andet for 70 kvadratmeter gulvvarme i kælderen, afskaffede kummefryseren, udskiftede tørretumbleren, komfur og køleskab og satte LED-pærer i alle deres 100 lamper og lysinstallationer. Til sammenligning har en gennemsnitsfamilie kun 27 pærer i hjemmet.

Familien har det sidste år været testfamilie hos Dong Energy.

Gennemskuelig elregning

Ud over de 15.000 sparede kroner, som familien nyder godt af, har en stor gevinst ved spareprojektet været, at elregningen og forbruget er blevet gennemskueligt. Der er kontant afregning, når drengene holder spilleaften med rødglødende Playstations, eller når hustruen sætter stikket til elvarmetæppet i stikkontakten.

Før druknede disse udsving i det samlede billede, men i dag spotter Mads Leth Christiansen dem lynhurtigt.

»Det er rigtigt detektivarbejde, hvor den indre elnørd får frit spil. Det er ligesom en sportsgren, man kan gå til. Og på den måde er det blevet en familiesport herhjemme, hvor resultaterne i den grad kan måles i kroner og ører«, fortæller faren i familien.

Vi ved, at små vaneændringer i det daglige kan give ti procent på elregningen. Dermed behøver forbrugeren ikke foretage sig voldsomt meget

Familiens entusiasme genkender energirådgiver hos Dong Energy Søren Bach-Pedersen i høj grad.

»Når først folk begynder at rode med deres forbrug og finder ud af, hvordan man griber det an og får syn for sagen, så går der sport i den. Og så oplever vi en helt anden interesse for at spare på strømmen«, mener Søren Bach-Pedersen.

Spar ved at ændre vaner

Et vigtig middel på vejen mod en lavere elregning er ifølge Dong Energy, at forbrugeren bliver bevidst om husstandens strømforbrug. Alene her kan man skære ti procent af forbruget.

»Vi ved, at små vaneændringer i det daglige kan give ti procent på elregningen. Dermed behøver forbrugeren ikke foretage sig voldsomt meget. Alene bevidstheden om, at man lige husker at slukke eller lige husker at trække stikket ud, kan ses på forbruget«, forklarer Søren Bach-Pedersen.

LÆS ARTIKEL

Han anbefaler, at man downloader appen Mit Energi. Her kan man taste og måle sit forbrug, og på den måde holde øje med, hvordan elektriciteten suser gennem hjemmet. Hvis ikke man er til den digitale kontrol, må man finde pen og papir frem. Overblikket er alfa og omega, mener Søren Bach-Pedersen.

Det svarer lidt til, at man vil på slankekur i januar. Det kræver hårdt arbejde at se resultater, heriblandt en daglig tur på vægten

Og det er Mads Leth Christiansen helt enig i. Hans bedste råd til andre ivrige strømsparere er at holde løbende øje med måleren og sætte små målere op, så man hele tiden kan arbejde med strømslugerne.

»Lad være med at nøjes med kun at aflæse en gang om året. I starten brugte jeg appen dagligt. Nu tjekker jeg en gang hver anden uge«, forklarer Mads Leth Christiansen. Han er ikke i tvivl om, at det er hårdt arbejde at spare på strømmen.

»Det svarer lidt til, at man vil på slankekur i januar. Det kræver hårdt arbejde at se resultater, heriblandt en daglig tur på vægten«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce