afhængig. Det som helt konkret sker og som er målt ved større børn, som spiller computerspil, er ifølge Albert Gjedde, at spillet giver barnet en forventningens glæde ved at lægge op til, at der er et mål barnet skal nå.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

afhængig. Det som helt konkret sker og som er målt ved større børn, som spiller computerspil, er ifølge Albert Gjedde, at spillet giver barnet en forventningens glæde ved at lægge op til, at der er et mål barnet skal nå.

Forbrugerelektronik

Hjerneforsker: Skærmen udvikler ikke børns empati

Hjerneforsker Albert Gjedde er bekymret for, hvordan det påvirker børns hjerne, at de bruger lang tid foran en iPad.

Forbrugerelektronik

Børn har brug for at afprøve sig selv og få positive og negative reaktioner fra deres forældre, for at deres hjerner kan udvikle sig sundt.

Derfor er det bekymrende, at danske børn i høj grad sidder alene og passivt med iPad'en i skødet.

Sådan siger hjerneforsker Albert Gjedde.

»Omgangen med andre mennesker er helt afgørende for den rette udvikling af hjernen.Og den sociale indlæring og udfoldelse af sociale kompetencer og den feedback, man får har stor betydning for udviklingen af empati og samvittighed. Jeg mener helt klart, at det bliver nogle andre hjerner, vi får udviklet«, siger Albert Gjedde, som er professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

LÆS ARTIKEL

Han understreger, at han ikke udtaler sig ud fra et moralsk synspunkt, men ud fra sin viden om hjernes udvikling.

Og fordi eksempelvis tablets kun har eksisteret i 15 år, kender vi endnu ikke konsekvenserne af den nyeste digitale medieudvikling. Eksempelvis ved vi ikke, indvender hjerneforskeren, hvad konsekvensen er, hvis barndommen er på forhånd tilrettelagt og todimensionel på en skærm, fremfor uforudsigelig og tredimensionel med lyde, lugte og dufte.

Belønning får os til at blive ved

Hvad der helt præcist sker i hjernen på et lille barn, som spiller på iPad, vides ikke, for ifølge hjerneforskeren vil det være uetisk at foretage den slags målinger på et lille barn.

Men Albert Gjedde forklarer, at når barnet underholdes og kan fastholdes i længere tid, er det, fordi nogle grundlæggende belønningsmekanismer går i gang. Belønningsmekanismer vi alle har i hjernen, og som er udviklet for at sikre vores overlevelse.

»Men naturen havde ikke forudset, at der ville være mad nok«, forklarer Albert Gjedde.

Det som helt konkret sker, og som er målt ved større børn, som spiller computerspil, er ifølge Albert Gjedde, at spillet giver barnet en forventningens glæde ved at lægge op til, at der er et mål barnet skal nå. Når barnet så når målet, udløses dopamin, og det giver en følelse af velvære, hvorefter barnet ønsker at gentage spillet. Stopper barnet med at spille, daler dopamin-niveauet i hjernen, og så får barnet det lidt skidt, og så skal der et nyt spil til at få niveauet op igen.

»Efter nogle ganges spil vil selv det at se iPad'en udløse det første skvæt dopamin«, siger Albert Gjedde, der forklarer, at det i nogle grad minder om det, man kan se hos personer, som har ludomani.

Helt anderledes end leg i skoven

Albert Gjedde ved, at når han forklarer om sin frygt overfor nye medier, får han mails fra folk, som gør ham opmærksom på, at ungdommen i dag har så mange andre kontakter end de konventionelle fysiske, nemlig på de sociale medier.

»Men de venner, de har på Facebook eller dem de snapchatter til hele tiden, er jo todimensionelle, og det er jo noget andet, end hvis de opsøgte dem fysisk. Det er noget andet end i gamle dage, hvor de legede i skoven i timevis med andre«.

»Det vil jeg påstå, og jeg ved godt, at jeg ikke har et bevis, vi kan først se resultatet om 20-30 år, så må du komme tilbage«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce