Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem ting, du skal vide om smartphone-opladning

Vi lever i en tid domineret af genopladelige batterier. Der sidder snart opladere i alle vores stikkontakter i hjemmene, så det er godt at have styr på strømmen.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smartphones og strøm har et indbyrdes forhold, der virker enkelt. Men selv den simpleste oplader indgår i et økosystem, der har mange aspekter. Kender man disse aspekter, kan man få meget mere ud af, når man sætter sin smartphone i opladeren. Her er fem af dem.

1. Trådløs opladning

For få år siden dukkede de første smartphones op, der ikke behøvede at blive sat til en oplader. I stedet kan man med trådløs opladning bare lægge telefonen på en plade, der er tilsluttet strøm, f.eks. på skrivebordet eller natbordet. Trådløs opladning spreder sig dog kun langsomt, for teknologien har typisk gjort telefonerne en del tykkere, hvilket har fået en del smartphone-fabrikanter til at droppe trådløs opladning efter at have forsøgt sig med det.

Ny teknologi gør det dog muligt at lave tyndere telefoner med trådløs opladning, og netop nu går der rygter om, at Apple langt om længe er klar med en trådløst opladelig iPhone i form af den luksuriøse jubilæumsudgave, der skulle komme til efteråret. Ellers er det primært Samsung, der har trådløs opladning i deres telefoner. Nyere modeller i Samsungs Galaxy S-serie understøtter begge de trådløse opladningsstandarder, der er på markedet lige nu, Qi og AirFuel.

2. To slags opladere

De fleste bruger dog stadig opladere med et kabel. Mange Apple-brugere har formentlig prøvet at sætte en iPhone-lader til sin iPad, hvorefter iPad’en lader meget, meget langsomt op, hvis overhovedet. Android-brugere har formentlig også oplevet, at nogle opladere er langsommere end andre. I begge tilfælde skyldes det, at der lige nu primært eksisterer to klasser af opladere, 5 watts- og 10 watts-ladere. De, der kan huske folkeskole-fysiktimerne, ved at antallet af watt betegner det reelle strømforbrug, eller effekten.

Man finder effekten ved at gange strømmen (målt i ampere) med spændingen (målt i volt). Når du læser det med småt på din oplader, vil du kunne se, at »Output« er sat til at levere f.eks. 5V og 2,1A. I det tilfælde er der tale om en 10W-lader, fordi 5 gange 2,1 er 10,5. 10W eller 12W-ladere er dem, man typisk bruger til tablets, phablets og kraftige smartphones med hurtig-opladning, mens 5W-ladere bruges til almindelige smartphones.  Man skal dog ikke være bange for at sætte en 10W-lader til en smartphone. En iPhone hiver f.eks. kun den strøm, den skal bruge fra opladeren, uanset hvad.

Foto: Apple

3. Stik-forvirring

Når man nogle gange bruger en anden lader end den, der fulgte med telefonen, er det som regel fordi, ladestikket passer. Men der var engang, hvor hvert telefonmærke havde sit eget ladestik, hvilket betød, at man ikke lige kunne låne en lader hos en ven.

I dag kører stort set alle telefoner og tablets med USB-ladestik, med undtagelse af iPhones og iPads, der bruger Apples eget Lightning-stik. Lige nu er Android-verdenen dog ved at gå over til USB-C i stedet for micro-USB, der har været standarden længe, og det skaber lidt forvirring. Der går rygter om at Apple også vil gå over til USB-C, hvilket de allerede har gjort på flere af deres bærbare computere, men om det bliver til noget, vil kun tiden vise.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Belkin/Apple

4. Størrelsen betyder noget

Smartphones bliver altid beskrevet i specifikationer: Hvor mange tommer er skærmen, hvor mange megapixel er kameraet, etc. På det seneste er vi også begyndt at omtale batteriets fysiske størrelse, snarere end hvor meget taletid, en opladning giver. Det giver mening, fordi smartphones bruges til meget andet end snak. Måleenheden, man bruger, er mAh, eller milliamperetimer.

Man kan tænke det som hvor mange timer, man får ud af et bestemt forbrug af milliampere. Har ens smartphone et batteri på 3.000 mAh, kan man forbruge 100 milliampere i 30 timer på en enkelt opladning, mens et timeforbrug på 200 milliampere naturligvis kun giver 15 timers batterilevetid. Med enkelt undtagelser ligger smartphone-batterier i dag på mellem ca. 3.000 og 4.000 mAh, men vi kan forvente, at dette stiger i fremtiden. Det skal siges, at softwaren i telefonen også er ret afgørende for strømforbruget.

Foto: Cubot/Xiaomi

5. Forlæng batteriets levetid

I gamle dage rådede mobiltelefonsælgerne altid folk til at køre batteriet helt i bund før en opladning, men sådan er det ikke mere. Med nutidens batteriteknologi er det bedre at sætte smartphonen i laderen jævnligt, så den aldrig går helt død for strøm. Smartphone-batterier lever dog altid på lånt tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Producenterne siger som regel, at man faktisk ikke kan lade dem helt op mere end 3-500 gange, før batteriet begynder at miste sin evne til at holde på strømmen. Hvis man lader sin telefon hver nat, begynder batteriet altså at blive svækket efter maksimalt halvandet år. Hvis du gerne vil være god ved dit batteri, er det derfor en god idé at lade telefonen op regelmæssigt i løbet af dagen og så sætte den i strømspare-tilstand om natten uden at være sat til opladeren.

Foto: Moon Mood

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden