Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ændringer. Myndigheders navne i afsendt e-post må gerne blive ændret - også efter at posten er landet i borgerens postkasse. Det fastslår Folketingets Ombudsmand.
Foto: KÅRE VIEMOSE

ændringer. Myndigheders navne i afsendt e-post må gerne blive ændret - også efter at posten er landet i borgerens postkasse. Det fastslår Folketingets Ombudsmand.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ombudsmand: Myndigheder må gerne ændre navn i afsendt e-post

Myndigheden skal dog holde sig til at ændre afsendernavnet, siger ombudsmand.

Nettet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er fuldt ud i orden, at myndigheder kan ændre detaljer i adressefeltet i digital post til borgere og virksomheder – også selv om det sker flere år efter, at posten er landet i indbakken.

Det vurderer Folketingets Ombudsmand efter at have set på den principielle sag, hvor flere jurister i Politiken sagde, at de var skeptiske over beslutningen.

Sagen skyldes, at det officielle Danmark er ved at overgå til kun at bruge digital post. Fra november i år skal al post mellem myndigheder og borgere sendes via de krypterede websites borger.dk og virk.dk.

LÆS ARTIKEL

Ved den lejlighed bliver der indført en ny funktion. Hvis en offentlig myndighed skifter navn – for eksempel hvis en kommune deles op eller to ministeriet lægges sammen – bliver adressefelterne i al den gamle post automatisk rettet til det nye navn. Det vil altså sige, at der kan blive rettet i post op til flere år efter, at posten ligger i borgernes indbakker.

Digitaliseringsstyrelsen forklarede, at det kun skete for at hjælpe borgerne med at finde rundt i navnene – og at systemet er skruet sammen, så man ikke kan ændre ved de betydningsfulde dele som indhold og datostempel.

Politiken beskrev i januar, hvordan flere jurister med speciale i it- og forvaltningsret undrede sig. De vurderede samstemmende, at ændringen formentlig var lovlig, men samtidig var så principiel, at de ikke kunne forstå, hvorfor Digitaliseringsstyrelsen pillede ved princippet om, at man ikke bør røre ved meddelelser med tilbagevirkende kraft.

»Hvis man kan ændre i modtagernavnet, hvad kan man så også ændre i? Hvordan kan man for eksempel være sikker på, om der også kan være ændret ved tidsstemplet eller indholdet?«, lød det for eksempel fra Kim Normann Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og har lavet flere undersøgelser af danske myndigheders overgang til ny teknologi.

Efter Politikens omtale bad ombudsmand Jørgen Steen Sørensen om en redegørelse fra Digitaliseringsstyrelsen for at vurdere, om der var pillet ved borgernes retssikkerhed. Og ombudsmanden blåstempler ændringerne, fremgår det af et svar, han afgav onsdag.

Han understreger i sin udtalelse, at det er Digitaliseringsstyrelsens erklæring om, at der kun pilles ved det, der svarer til adressefeltet i listen over breve i indbakken – ikke ved for eksempel logoet i en vedlagt pdf-version af brevet. Det kan der ikke ændres ved.

»Under disse omstændigheder har jeg ikke grundlag for at foretage mig videre«, skriver han.

Ombudsmanden bruger dog anledningen til at fasttømre princippet om, at det er hertil og ikke længere for myndighederne. Efter hans opfattelse »ville det have været i strid med gældende ret, hvis postløsningen (...) havde givet mulighed for at ændre i indholdet i breve sendt til eller fra borgere og virksomheder«.

Han understreger, at han ikke tager stilling til, om det nye system er en god ide – kun om det overholder loven.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden