Ved du egentlig, hvor mange penge du har du tilovers hver måned, når du har betalt dine regninger?
Ved du, hvad der er tilbage til mad, til rejser, gaver, tøj, fest og fornøjelser?
De undersøgelser, vi har lavet gennem årene viser meget klart, at en stor del af danskerne, faktisk hver fjerde, aldrig har lagt et budget
Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Hvis du ikke er helt sikker, er du bestemt ikke den eneste. De fleste af os er så usikre på, hvordan vi beregner rådighedsbeløbet, at vi nærmest konsekvent undervurderer beløbet med flere tusinde kroner om måneden.
Og det er en dyr uskik, viser en ny analyse fra prisportalen Mybanker.
Selvmål for 100.000 kroner
Skal du låne penge til en ejerbolig eller en andelsbolig, er det en helt afgørende del af bankens kreditvurdering at tjekke, om du har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb i din privatøkonomi hver måned.
»Vi kan se, at forbrugeren i snit undervurderer deres rådighedsbeløb med mere end 2.000 kroner om måneden, og der skal man altså bare vide, at det kan påvirke prisen på det lån, man tager i banken«, siger Peter Jensen, kommunikationschef i Mybanker.
»Samlet set kan man meget nemt komme til at skyde sig selv i foden for mange tusinde kroner hvert år, og det kan sagtens løbe op i både 50.000 og 100.000 kroner på et låns samlede løbetid«, siger han.
Skift bank og få luft i budgettet
For Franz Nikolai Schöbel var det lidt af en øjenåbner, da familien for nylig skiftede den gamle bank ud med en ny.
Målet var udelukkende at få skabt mere luft i budgettet, så familien kunne få råd til lidt flere rejser og oplevelser sammen.
»Vi har ikke gået og holdt et knivskarpt øje med, hvad vi havde tilovers hver måned, når udgifterne var betalt, men når man så skal præsentere hele ens økonomi over for en ny bank - så får man ligesom regnet det hele igennem«.
»Og det var på mange måder en øjenåbner, både fordi det viste sig, at vi havde et større rådighedsbeløb, end vi selv gik og troede, men også fordi vi kunne bruge processen til at trimme vore udgifter og dermed også overskue, hvad vi kunne undvære«, fortæller Franz Nikolai Schöbel.
I 2012 flyttede familien fra en 75 kvadratmeter ejerlejlighed på Østerbro i København til en 196 kvadratmeter stor andelslejlighed i samme bydel. Med to voksne og to livlige drenge var der behov for mere plads.
Vi har egentlig altid været meget loyale bankkunder, men det har vi ikke rigtig fået noget ud af
Franz Nikolai Schöbel
»Så fandt vi vores store andelslejlighed, men her er lånene jo noget dyrere end et realkreditlån til en ejerbolig, og København er jo ikke landets billigste kommune at bo i - og da både min kone og jeg er offentligt ansatte, er der ikke store mængder luft i budgettet«, siger Franz Nikolai Schöbel og fortsætter:
»Vi har egentlig altid været meget loyale bankkunder, men det har vi ikke rigtig fået noget ud af, så derfor tænkte vi; nu prøver vi at se, om der er noget at spare på at få det hele set efter - også af andre banker. Og det er altså endt med, at vi har skiftet bank«.
»Og nu har vi simpelthen besluttet, at vi laver samme øvelse hvert år; får hele privatøkonomien set efter - og kan vi få noget ud af det, så tøver vi ikke med at skifte bank, for den der trofasthed, den bliver man ikke rig af«, siger Franz Nikolai Schöbel, der stadig ikke er helt sikker på, hvor stort rådighedsbeløbet ideelt set bør være, når familien tæller far og mor og to børn.
Så meget skal du have tilovers
Her kommer hovedreglen:
Er du single, skal du helst have 5.000 kroner tilbage på kontoen hvor måned, når alle faste udgifter er betalt.
