0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Madvaner kan også være et klimaspørgsmål. Tænketanken Concito påpeger, at det kan blive nødvendigt at skære ned på animalske ingredienser i maden.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimatænketank: Drop tre af fire kødmåltider

Uanset om du kører i elbil, skærer i madspildet eller drømmer om teknologiske klimafix, så er der ingen vej uden om at ændre madvanerne drastisk, fastslår tænketanken Concito i en ny rapport. Det kræver politiske beslutninger.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En gennemsnitlig dansker spiser dagligt i snit 115 gram kød fra firbenede dyr. Dertil kommer 29 gram kylling og 376 gram mælk, yoghurt og ost.

Men skal der være mad til alle, når vi når årstallet 2050 – uden at alle planetens skove er fældet for at gøre plads til landbrug, og uden at klodens temperatur går amok – så skal der skrues kraftigt ned for de animalske ingredienser i den mad, vi sætter på bordet.

Det viser en rapport om klimavenlig mad, som den klimapolitiske tænketank Concito udgiver mandag. Rapporten bygger på både dansk og international forskning i fødevarernes klimabelastning.

»Vi spiser alt for meget kød, mere end gennemsnittet i EU, så danskernes samlede kødforbrug bør skæres ned til en fjerdedel af, hvad det er i dag. Folk undrer sig nogle gange over, at Concito lægger så stor vægt på fødevarer, men de er den næststørste belastning af klimaet, kun overgået af energiforbruget. Vi kan ikke løse klimakrisen uden at se på vores madvaner«, siger Michael Minter, rapportens forfatter og programleder for Concitos program om fremtidens fødevarer.

En fjerdedel svarer til knap 30 gram om dagen af det røde kød, som belaster mest, det vil sige kød fra okse, lam og svin. Fjerkræ belaster mindre.

Hvad angår mælk, yoghurt og ost, bør vi ikke spise mere end 250 gram dagligt, altså 126 gram mindre, end gennemsnitsdanskeren gør hver dag.

Jordens folk får brug for mere mad

Det er enorme problemer, der skal løses, opsummerer rapporten.

Landbrug og skovbrug står for cirka 25 procent af CO2-udledningerne i verden. Men Jordens befolkning forventes at nå knap 10 milliarder mennesker i 2050, og FN’s fødevareorganisation FAO estimerer, at klimabelastningen fra fødevareproduktion kan blive mere end fordoblet.

»Den store udfordring er, at vi skal brødføde næsten dobbelt så mange, samtidig med at fødevareproduktionen er nødt til at give et langt mindre klimaaftryk«, siger Michael Minter.

’Fødevaregabet’ mellem i dag og fremtiden betyder, at der i 2050 skal fremstilles 56 procent mere mad, end der blev i 2010.

Det kræver jord. Skal der være afgrøder nok, kræver det et ekstra areal på to gange Indiens størrelse, medmindre vi begynder at dyrke jorden på en anden måde. I rapporten kaldet arealgabet.

Hvis Jordens temperaturstigning skal holdes under 1,5 grader, skal den samlede landbrugssektor både holde sin udledning nede på det abstrakte tal 4 gigatons CO2 om året, og millioner af hektar jord skal genskoves. Men fortsætter vi med at spise og dyrke, som vi gør i dag, så vil udledningen i stedet være på 15 gigatons. Det kalder rapporten klimagabet.

Michael Minter og forskerne bag rapportens mange beregninger anerkender, at der sker teknologiske forbedringer, og at man kan nå et stykke vej ved at reducere madspild. Men det er ikke nok til at nå klimamålene.

»Når forbrugerne efterspørger mindre kød og mejerivarer, så kan den jord, der bruges til foder i dag, i stedet bruges til at dyrke menneskeføde. Og sparede arealer kan bruges til at plante skov, som kan optage CO2. Uanset hvilken måde beregningerne er skruet sammen, viser den internationale forskning klart, at der ikke er nogen vej uden om at skifte til markant mere plantebaseret kost«, siger Michael Minter.

På ryggen af rapporten foreslår Concito blandt andet, at offentlige institutioner og organisationer lægger en klimaplan for deres brug af fødevarer, at unge undervises i mere vegetarisk mad, og at kostrådene revideres, så de bliver mere klimavenlige.

Annonce

For meget kød i kostråd

De officielle kostråd anbefaler i dag langt mere kød, end internationale klimaeksperter foreslår. Ifølge dem bør en verdensborger kun spise i snit 14 gram svin, lam eller okse om dagen. I de danske kostråd er anbefalingen 70 gram – vi spiser som før nævnt i snit 115 gram.

»Alene ved at følge kostrådene kan gennemsnitsdanskeren skære 4 procent af sin mads klimabelastning. Ved at følge klimarådene kan han eller hun spare 30 procent eller mere«, siger Michael Minter. Han peger på, at lokale forhold i Norden kan betyde, at den anbefalede mængde kød her måske bliver en anelse højere end den globale anbefaling.

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ser gerne, at klimahensyn bliver en del af kostrådene, og det arbejde er allerede i gang. Han regner med, at nye kostråd vil få kommunerne på banen.

»Klima og bæredygtighed er noget, som flere og flere mennesker tager med i deres overvejelser om, hvad de spiser. Men det er ikke mig, der kommer til at udstede befalinger om, at der tirsdag er knoldselleri og torsdag er rødbedebøf på menuen. Den beslutning træffes, tror jeg, bedst lokalt«, siger ministeren.

En socialdemokratisk regering vil sætte gang i klimaplaner for den offentlige mad«, siger partiets klimaordfører, Jens Joel (S):

»Sidste gang vi sad i regering, satte vi gang i en ambitiøs omlægning til økologi i de offentlige køkkener. Det betød mindre madspild og mindre kød, og næste trin må være klimavenlig mad«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden