Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mette Dreyer (arkiv)/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer (arkiv)/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Morten Messerschmidt om Dansk Folkepartis klimapolitik: Vi skal ikke tvinge danskerne til at spise vegetarbøffer og køre på christianiacykler

En dansk klimapolitik må ikke handle om grønne overbud, men skal sikre, at forbrugerne tilskyndes til at vælge grønne løsninger, som forbedrer klimaet og gør os uafhængige af arabernes olie.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verden forandrer sig. Det er der intet underligt i. Men når man vender tilbage til dansk politik efter 10 år, virker nogle forandringer særlig markante. Især inden for energipolitikken, hvor jeg i sin tid var ordfører for Dansk Folkeparti, mærkes det tydeligt.

For 10 år siden var vedvarende energi rasende dyrt og helt umuligt uden massive offentlige tilskud. I dag har teknologien flyttet sig med stormskridt, og det er i stigende omfang muligt at producere el på vind og sol uden tilskud – eller i hvert fald næsten uden tilskud.

For 10 år siden var det uklart, om grøn el ville kunne erstatte olie til at opvarme vores huse og drive vores biler. I dag har vi sikret, at afgifterne på el til opvarmning falder, så danskerne kan fravælge oliefyret, få lavere varmeregning og samtidig blive mere energieffektive.

For 10 år siden var det en utopisk fremtidsdrøm, at elbiler kunne blive et reelt alternativ til benzin- og dieseldrevne biler i danske familiers hverdag, og at genopladning kunne klares på samme tid som en tankning. I dag er de godt på vej, og teknologien udvikler sig hastigt, selv om elbilerne endnu har sit folkelige gennembrud til gode.

I dag står det klart, at dele- og elbiler inden for få år vil forandre danskernes transportmønstre markant. Og takket være en energiaftale, som alle partier støtter op om, sender vi nu ikke automatisk den grønne regning videre til de dårligst stillede. Derimod brød det seneste forlig tendensen, at grønne tiltag og stigende skatter altid gik hånd i hånd.

Der er altså noget at glæde sig over. Men vender vi mønten, er udfordringerne også klare. For 10 år siden var det tydeligt, at islamistisk terror var en alvorlig trussel for Danmark. Sådan er det stadig, og vi har derfor både i Danmark og Europa en klar interesse i at blive energiuafhængige, så vi ikke fylder lommerne på dem, der vil os det ondt.

Vi skal ikke importere olie fra islamistiske lande, når vi kan producere vores energi selv. Mens verden har forandret sig, er venstrefløjens klima- og energipolitik stadig mest symbolpolitik. De hælder villigt enhver omkostning ud over pensionister og folk med lave indkomster i blind tro på, at Danmark afgør, hvordan verden udvikler sig. Centrum-venstre insisterer fortsat på, at vindmøller og elbesparelser automatisk fører til CO2-reduktioner, selv om det åbenlyst strider imod tanken bag det europæiske CO2-kvotemarked.

Det er en skam, at debatten her ikke er kommet meget længere, og at man stadig hører om klimaafgifter på kød og flyrejser, der vender den socialt tunge ende nedad.

For 10 år siden havde vi PSO-systemet, der betød, at alle grønne ambitioner straks blev fulgt op af øget skat på danskernes elforbrug. Det har vi heldigvis fået afskaffet. Men vi har endnu ikke fået afskaffet sygdommen i den danske energi- og klimapolitik, hvor det er muligt at tale om ambitioner uden at tale om, hvor pengene skal komme fra.

Her tænker jeg på Radikales eller Socialdemokratiets seneste udspil, der mest er en konkurrence i, hvor mange havvindmølleparker der skal bygges. Og det er jo en gratis omgang, når de samtidig forudsætter, at det ikke kræver støtte. Hvis virkeligheden var sådan, hvorfor så egentlig stoppe ved 6, 8 eller 10 parker?

Men virkeligheden er netop ikke sådan. Så skulle vi ikke droppe ambitionskonkurrencen i dansk energipolitik? Det er selvsagt ikke ambitiøst at pege på løsninger, hvor teknologien slet ikke er på plads. Selv om der altså er sket meget de seneste 10 år, danser venstrefløjen stadig rituelt om den varme grød.

Den grønne politik skal have et langt stærkere folkeligt fundament

Frem for en sådan symbolpolitik bør vi i fællesskab fokusere på tre problemer, vi skal have gjort noget ved. For det første er alt for mange næsten sygeligt optaget af at bygge mest muligt sol og vind. Det er, som om de ikke kan få udbuddet af grøn energi stort nok.

Men de glemmer, at det i stadig mindre omfang er udbuddet, der er den virkelige begrænsning. For når vinden blæser, producerer danske møller i ganske mange timer meget mere el, end vi kan forbruge. At opstille mange møller er derfor ikke et mål i sig selv, så længe vi ikke bruger strømmen til at blive uafhængig af araberne og deres olie, ligesom der ikke er meget CO2-effekt i bare at bygge flere møller, hvis vi ikke bruger den grønne strøm.

Den nye kamp – om det er for klimaet eller mod dem, som tjener penge på at sælge olie til os – udkæmpes nemlig hos og af forbrugerne. Efterspørgslen på grøn el afgør fremtiden.

Derfor er jeg stolt af, at Dansk Folkeparti var med til at bære lavere elafgifter igennem for de danskere, der vælger at varme deres hus op med el. Med finansloven fik vi tilmed vedtaget, at helårssommerhuse får de samme muligheder for lavere afgifter som almindelige parcelhuse. Det er der grønt perspektiv i. Ikke højere afgifter, som venstrefløjen foretrækker, men lavere afgifter, så forbrugerne har råd til det grønne tilvalg.

Vi skal videre ad den vej. Vi skal sikre, at forbrugerne i hverdagen tilskyndes til at vælge grønne løsninger, som forbedrer klimaet og gør os uafhængige af arabernes olie. At det skal kunne betale sig, burde være sund fornuft. Men sådan er det langtfra i dag, hvor en elbilejer betaler henved dobbelt så meget i afgifter, hvis bilen lades op hjemme, sammenlignet med de afgifter, som ejeren af benzinbilen betaler på tanken. Det er jo ulogisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For mig er det derfor en prioritet, at vi får sænket de alt for høje elafgifter. Et første skridt kunne være at målrette afgiften mod el brugt i elbiler, ligesom vi med energiaftalen gjorde for dem, der bruger el til at varme deres hus op. En lavere elafgift hjælper os af med olie, fordi det i stedet tilskynder forbrugeren til at bruge el. Og det har både grøn og social profil, når alle – uanset tegnebogen – kan blive en del af den grønne fremtid.

For det andet er der ikke respekt nok for de mennesker, der får ødelagt deres udsigt – og i visse tilfælde også helbred – af vindmøller i strandkanten og tæt på deres bolig. Det må være slut med møller tæt på kysten. Den grønne politik skal have et langt stærkere folkeligt fundament. Ellers er den intet værd.

Derfor skal vi tvinge kommunerne med inddragelse af og respekt for borgerne til at lave planer for, hvor de vil have store solcelleanlæg og vindmøller stående. Det går hånd i hånd med beslutningen om, at der skal være loft over, hvor mange vindmøller der må stå på land, og det gør det muligt at have en klar og tydelig lokal forankring.

For det tredje skal vi forske og udvikle. Især to områder har stort potentiale: Lagring af el i samspil med vindmøller og solceller samt (endnu vildere) lagring af CO2 fra kraftværkerne – ikke mindst fra de kraftværker, der brænder træ af.

I Danmark har vi præcis denne slags kraftværker, og hvis det lykkes os at udskille og lagre CO2 fra træ, får vi en evighedsmaskine, der tager CO2 ud af luften. Det er der grønt perspektiv i.

Vi vil ikke acceptere, at de, der har mindst, skal betale mest for den grønne omstilling

Venstrefløjen elsker at portrættere sig selv som grønne helte og Dansk Folkeparti som det modsatte. Og det er korrekt, at vi har været skeptiske. Alt for mange grønne løsninger er endt som fiaskoer. Det skal vi ikke glemme. Men det er forkert, når venstrefløjen skaber en myte om, at andre ikke kerer sig om miljøet.

Vores fokus er først og fremmest, hvordan energipolitikken påvirker danskerne. Vi vil ikke acceptere, at de, der har mindst, skal betale mest for den grønne omstilling. Vi vil ikke være med til at udskamme helt almindelige danskere, som lever almindelige liv, hvor en god bøf, en flyrejse med familien, varme i stuen og muligheden for at køre i bil til arbejde er en del af hverdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi orker ikke bedrevidende klimaorakler, der peger fingre og fortæller os, hvad vi må og ikke må. Det er ikke måden at skaffe opbakning til grøn omstilling. Den kommer ved, at den enkelte dansker kan se fornuften, og at vi ikke skal tvinges til at spise vegetarbøffer og køre på christianiacykler.

Jeg vil gerne leve i et grønt smørhul. Men prisen skal ikke være ringere velfærd hos os, mens lande som Kina skruer op for deres CO2-udslip. For os går de grønne løsninger hånd i hånd med danskernes tryghed og Danmarks uafhængighed.

Det ville være godt, om venstrefløjen kom til samme erkendelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden