Professor: »Fedme er lige så samfundsskadelig som rygning«

Han var den første til at se vigtigheden af, at vi ikke bare spiser økologisk, men også lokalt.

Tim Lang, professor i fødevarepolitik ved City University i London, var forud for sin tid, da han opfandt begrebet ’food miles’, der vurderer en fødevares bæredygtighed ud fra, hvor langt rejsen til bordet har været.

LÆS OGSÅ Nu ser han fejlernæring, både når det gælder sult og fedme, som et at de mest presserende problemer, politikerne er nødt til at beskæftige sig med de kommende år.

Fedmekrisen raser
»Vi står midt i en fedmekrise, og de færreste politikere har lyst til at beskæftige sig med det, fordi det er et meget komplekst problem at løse. Der er brug for et pres både fra forbrugere, eksperter og videnskabsfolk«, siger Tim Lang, der sammenligner de samfundsproblemer, fedme kan skabe, med rygning.

»Det tog 15 års lobbyarbejde at få priserne på tobak sat op. Men til sidst gjorde politikerne det, fordi de kunne se, hvor store omkostningerne blev for sundhedssektoren. Hvis vi ikke forsøger at tackle den fedme-epidemi, vi står med, kommer regningen ikke bare til sundhedssektoren, men også til miljøet inden for de næste 10-15 år«, mener Tim Lang.

Han har med interesse fulgt det danske eksperiment med en fedtskat. Han kalder det »en god ide, men ikke så godt udført«.

»Mange fødevareproducenter jublede, da den danske fedtskat blev trukket tilbage. De så det som bevis på, at staten ikke skal blande sig. Der var en grundkerne af en ide i skatten, men vi er nødt til at tænke lidt mere over, hvad vi beskatter, og forberede befolkningen bedre. Et sted, hvor man efter min mening kunne begynde, var med at beskatte sodavand«, siger han.

Astronomiske omkostninger
Men er det overhovedet samfundets problem hvad folk vælger at putte i munden? Spørger man Tim Lang, er det et eftertrykkeligt ja.

»Storbritannien er verdens sjetterigeste land, og vi har ikke råd til at håndtere de sundhedsproblemer, fedme medfører. Omkostningerne er astronomiske. Vi har på den ene side fødevarefattigdom, hvor der hver tredje dag åbner en ny fødevarebank, hvor trængende kan få gratis hjælpepakker med mad. Det er bagsiden af medaljen. Vi har nok mad, men nogen får for meget og andre for lidt. Det er fundamentalt et distributionsproblem, et strukturelt problem«, mener Tim Lang.

Han mener, at vi som samfund har udviklet vores fødevareindustri i en retning, der »kræver en ny strategi«.

»Vi kan se tilbage på revolutionen i fødevareindustrien og sige: Det var fantastisk, det var ærværdigt og havde gode intentioner. Hvis bare vi producerede mere mad og gjorde det billigere, ville folk spise bedre. Og det skete også tildels. Folk lever længere. Men nu ser vi så, at omkostningerne ved de billige fødevarer bliver sendt videre til miljøet og sundhedssektoren. Derfor er politikerne nødt til at skabe integrerede fødevarepolitikker, hvor man tager de nye problemer i betragtning«.

Råd til at tænde for ovnen
En af de store bekymringer er den skævvridning, der foregår mellem rig og fattig, mener Tim Lang.

»Problemet er, at en familie skal have økonomien til at hænge sammen. De faste udgifter til eksempelvis husleje og tv-licens bliver trukket automatisk i banken. Det man betaler kontant, maden, er så det, man kan skrue op og ned for. Og det rammer hårdt, hvis budgettet er stramt«.

Han mener, det er problematisk at fortælle familier på lavt budget, at de skal lave ting fra grunden selv, og at det vil være billigere.

»Jeg bager selv mit brød, men det kan jeg gøre, fordi jeg ikke er bekymret for, om jeg har råd til at tænde ovnen. Hvis man har penge, har man råd til eksperimentere med maden og prøve nye ting. Men hvis man kun har et begrænset budget, er der ikke plads til, at noget slår fejl og ender i skraldespanden, for det er ens børns aftensmad, man står med«, pointerer Tim Lang.

LÆS OGSÅ

Når det gælder ernæring har briterne ikke meget at være stolte af, mener han:

»Uanset om man er rig eller ej, må vi konstatere, at der er en katastrofal mangel på friske grøntsager og frugt i folks daglige kost. Op mod 85 procent spiser ikke den anbefalede daglige dosis. Vi er kommet meget langt væk fra vores oprindelige fødevarekultur. Mange briter opfatter nu både pizza og curry som en del af den britiske gastronomiske tradition«,. Tilbage til jorden

For Tim Lang er løsningen blandt andet, at vi skal gå tilbage til dyrke jorden og lægge langt flere kræfter i den aktivitet. »Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt giver det langt bedre mening, at vi fokuserer på råvarer. Også når det gælder fødevaresikkerhed. Problemet er, at det er blevet både svært og ofte en dårlig forretning at dyrke jorden«, siger Tim Lang, der ser en løsning i at flytte arbejdspladser fra den forarbejdede fødevareindustri tilbage til landbruget. DELTAG I DEBATTEN »Hvis vi mister arbejdspladser i den forarbejdende industri, giver det mening at flytte dem tilbage landbruget. Der kunne vi jo så passende begynde at indføre anstændige lønninger, så det giver mening for folk at arbejde i den sektor«, siger han. »Der er behov for at tænke på kvalitet og bæredygtighed. Inden det er for sent«.