Han var den første til at se vigtigheden af, at vi ikke bare spiser økologisk, men også lokalt.
Tim Lang, professor i fødevarepolitik ved City University i London, var forud for sin tid, da han opfandt begrebet ’food miles’, der vurderer en fødevares bæredygtighed ud fra, hvor langt rejsen til bordet har været.
LÆS OGSÅ Nu ser han fejlernæring, både når det gælder sult og fedme, som et at de mest presserende problemer, politikerne er nødt til at beskæftige sig med de kommende år.
Fedmekrisen raser
»Vi står midt i en fedmekrise, og de færreste politikere har lyst til at beskæftige sig med det, fordi det er et meget komplekst problem at løse. Der er brug for et pres både fra forbrugere, eksperter og videnskabsfolk«, siger Tim Lang, der sammenligner de samfundsproblemer, fedme kan skabe, med rygning.
»Det tog 15 års lobbyarbejde at få priserne på tobak sat op. Men til sidst gjorde politikerne det, fordi de kunne se, hvor store omkostningerne blev for sundhedssektoren. Hvis vi ikke forsøger at tackle den fedme-epidemi, vi står med, kommer regningen ikke bare til sundhedssektoren, men også til miljøet inden for de næste 10-15 år«, mener Tim Lang.
Han har med interesse fulgt det danske eksperiment med en fedtskat. Han kalder det »en god ide, men ikke så godt udført«.
»Mange fødevareproducenter jublede, da den danske fedtskat blev trukket tilbage. De så det som bevis på, at staten ikke skal blande sig. Der var en grundkerne af en ide i skatten, men vi er nødt til at tænke lidt mere over, hvad vi beskatter, og forberede befolkningen bedre. Et sted, hvor man efter min mening kunne begynde, var med at beskatte sodavand«, siger han.
Astronomiske omkostninger
Men er det overhovedet samfundets problem hvad folk vælger at putte i munden? Spørger man Tim Lang, er det et eftertrykkeligt ja.
»Storbritannien er verdens sjetterigeste land, og vi har ikke råd til at håndtere de sundhedsproblemer, fedme medfører. Omkostningerne er astronomiske. Vi har på den ene side fødevarefattigdom, hvor der hver tredje dag åbner en ny fødevarebank, hvor trængende kan få gratis hjælpepakker med mad. Det er bagsiden af medaljen. Vi har nok mad, men nogen får for meget og andre for lidt. Det er fundamentalt et distributionsproblem, et strukturelt problem«, mener Tim Lang.
Han mener, at vi som samfund har udviklet vores fødevareindustri i en retning, der »kræver en ny strategi«.
