Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BELASTENDE. Disse danske drivhustomater belaster klimaet med 11 gange mere co2 end importerede tomater fra for eksempel Spanien.
Foto: THOMAS BORBERG

BELASTENDE. Disse danske drivhustomater belaster klimaet med 11 gange mere co2 end importerede tomater fra for eksempel Spanien.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske tomater co2-belaster 11 gange mere end spanske

Opvarmningen af drivhuse er årsag til, at produktionen af tomater fra Danmark udleder mere co2 end kyllingekød.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Køber du danske tomater, fordi du vil skåne miljøet for den lange transport, som for eksempel spanske tomater sendes ud på, og køber du dem økologiske i din iver efter at undgå sprøjtemidler, er der nok nogen, der har bundet dig noget på ærmet.

For danske tomater produceret i drivhuse udleder 11 gange mere co2 i atmosfæren end spanske tomater gør. Og det er medregnet den lange transport fra Sydspanien eller De Kanariske Øer. Det skyldes, at det er dyrt at varme drivhusene op året rundt. Det ses både på butiksprisen og på co2-regnskabet.

LÆS ARTIKEL

Og de økologiske tomater har et endnu dårligere co2-regnskab end de konventionelle tomater. De har en bundlinje på 15 gange mere co2 end de spanske. Det skyldes, at de har lavere udbytte, blandt andet fordi gartnerne ikke må bruge kunstgødning. Derfor er de dyrere på energiregningen i drivhusene, så de belaster klimaet mere.

Det fortæller videnschef i Tænketanken Concito, Torben Chrintz.

Når man regner co2-belastningen fra opvarmningen af drivhusene med de danske tomater ud, ender de økologiske drivhustomater på linje med svinekød, mens produktionen af danske konventionelle tomater faktisk udleder mere co2 end produktion af kyllingekød.

Men ser man på tal fra andre kilder end Tænketanken Concito , kan bundlinjen se anderledes ud.

»Nogle gange kan det se ud, som om forskerne er vildt uenige om, hvor meget co2, de forskellige fødevareproduktioner udleder. Men det er som oftest ikke tilfældet«, siger Torben Chrintz.

Han forklarer, at i de rapporter, der udgives om miljøpåvirkninger af forskellige produktionsformer for fødevarer, fremgår det som regel, hvordan man har regnet sig frem til konklusionerne.

Nogle kilder oplyser, at produktion af et kilo oksekød belaster klimaet med, hvad der svarer til 45 kilo co2, mens andre nævner en udledning på 15 og andre igen på 25 kilo i snit.

Det skyldes forskellige beregningsmetoder, forklarer Torben Chrintz. Hos klimatænketanken Concito ligger beregningerne i den høje ende, blandt andet fordi man tager påvirkningen i hele verden med.

»Nogle kilder siger, at et kilo svinekød udleder 3 et halvt kilo, men det er uden, at effekten fra foderimport og det vi kalder Land Use Change (luc) og Indirect Land Use Change (iluc) er regnet med«, siger Torben Chrintz.

»For en forbruger er det ligegyldigt, om den samlede produktion af en fødevare udleder co2 i Kina eller i Danmark. Det er et globalt fænomen«, siger han.

Når Land Use Change regnes med, betyder det, at man medtager for eksempel den marginale co2-udledning fra skove, der ryddes og græsarealer, der dyrkes til foder.

Når den marginale co2-udledning fra LUC og ILUC medregnes, vil den normalt udgøre langt den største post i regnskabet, og derfor er der så stor forskel på, om den er med i regnestykket eller ej.

Torben Chrintz fortæller, at de to faktorer alene udgør omkring 70 procent af den samlede co2-udledning i regnestykkerne.

Hvis vi tager alt kød, der produceres om året i hele verden, og hele udledningen fra kødet inklusive luc og iluc, udleder 1 kilo globalt gennemsnitskød cirka 30 kg co2 målt som slagtekrop.

Concitos beregning af kødets belastning regnes ud fra det reelle stykke kød, du lægger på din tallerken, mens andre regnestykker går ud fra hele slagtekroppen – det vil sige også knogler og hud og andre dele, som ikke nødvendigvis kommer i brug.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden