0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan får du dit barn til at sove

'Godnat og sov godt'-metoden er udskældt, men virker for nogle.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Godnat og sov godt«, kan risikere at ende i »godnat og græd godt«.

Alligevel har 42 procent af de danske forældre prøvet »godnat og sov godt«-metoden ifølge en undersøgelse, som YouGov foretog for avisen 24timer i februar.

Formålet er på kort tid at vænne et barn af med at skulle have forældrenes hjælp til at sove – f.eks. at blive vugget, ammet, aet. Anses for at være den mest effektive metode til at lære børn at sove. Barnet skal være seks måneder eller ældre.

1. Du skal sikre dig, at dit barn ikke er sygt og derfor ikke kan sove.

2. Sørg for at have hyggelige, faste sengetidsrutiner. Læs en historie på sofaen eller syng en godnatsang.

3. Nu skal barnet sove. Gør alt, hvad du gør, med ro og selvsikkerhed. Barnet kan mærke, hvis du er utryg. Læg barnet i sin seng eller vugge. Lyset skal være tændt, og barnet skal være vågent. Tal med barnet eller nus det, til det er stille, eller højst i ét minut.

4. Sig godnat, og forlad rummet. Fra da af skal du være ’blind og døv’ over for alt, hvad barnet gør. Hun vil skrige, græde, kaste med dukker, sut og så videre. Ignorer det. Forbliv uden for rummet i et minut, og gå derefter ind igen og vis, at du ikke har svigtet hende. Tal roligt, sig sshh, men lad være med at tage barnet op. Bliv i 10 sekunder. Ingen kys, vuggen eller holden hænder. Vend tilbage med faste intervaller, der bliver længere. For eksempel 1, 3 og 5 minutter. Intervallerne skal være aftalt på forhånd, Næste dag skal de være længere, f.eks. 3, 5 og 7 minutter. Vend tilbage, uanset om barnet græder eller er stille, for at vise, at du er der.

5. Det kan tage op til to timer første gang for barnet at falde i søvn, men det bliver hurtigt bedre. Det tager som regel mellem 3 og 7 dage, inden barnet har lært at falde i søvn selv.

Gode råd om søvnmetoden

Forældrene skal være helt enige om at gøre det, ellers er det dømt til at mislykkes, når barnet græder hjerteskærende og ulykkeligt.

Brug stopur. Fire minutter kan virke som meget lang tid.

Lad vær med at vente ude foran værelset. Gå i stedet ind i et andet rum, lav en kop te, tænd for tv’et.

1 ud af 5 babyer græder så meget, at de brækker sig, hvad der kan være foruroligende for baby og forældre. Lad vær med at gøre et stort nummer ud af det, men skift lagnet hurtigt og stille uden at tænde for meget lys.

Kilde: 'Godnat og sov godt', søvnlæge Richard Ferber. www.raisingchildren.net

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden