»Kom nu her, skat«.
Betina Christiansen sidder med et blidt ansigtsudtryk og udstrakte arme på køkkengulvet. Aura på tre år har sat sig under spisebordet. Hun skal i børnehave, men hun vil ikke med.
»Sååå, lille pige. Du skal af sted nu. Du får sådan en god dag sammen med de andre«, siger hendes mor, Alexandra Panowski, og løfter hende op.
Aura grynter modvilligt og kigger på sin mor med sine store brune øjne. Alexandra Panowski kysser hende farvel, og Betina Christiansen bærer hende ud af lejligheden, ned ad trapperne, hen over parkeringspladsen og smider hende ind bagi en stor hvid Ford Transit.
LÆS ARTIKEL
For Aura er ikke en pige, hun er en tæve. En dansksvensk gårdhund, der skal i Daycare4dogs, som børnehaven hedder.
»Vi er for dem, der gerne vil give deres hunde muligheden for at være sammen med andre, når de ikke er hjemme i løbet af dagen«, fortæller Betina Christiansen.
Otte styk skal hun hente i dag. Nogle bliver passet som ren forkælelse, mens andre bliver sendt af sted, fordi de har brug for at blive socialiseret med andre hunde og opdraget af en hundetræner. Blandt andre Aura.
»Hun gør og piber hele dagen, hvis vi forlader hende, så vi vil gerne lære hende, at det er okay at være væk fra os«, fortæller 29-årige Alexandra Panowski, der bor med sin søster og mor i Københavns Nordvestkvarter.
»Aura er vores bedste ven, og vi har samme følelser for hende som for andre familiemedlemmer. Derfor synes vi, det er helt utænkeligt at skille os af med hende, og det kunne blive konsekvensen, hvis ikke vi havde et sted som børnehaven at sende hende hen«, siger hun.
Daycare4dogs ligger i et stort hus med en endnu større have i et velbjerget kvarter i Charlottenlund. Men pasningstilbuddet bliver langtfra kun benyttet af rige hundeejere nord for København. De 30 hunde, Daycare4dogs har fået i deres kartotek, siden de åbnede for tre måneder siden, er fra hele byen og fra mange sociale lag.
»Det er alle typer. Studerende, ældre, syge og selvfølgelig også de travle familier, der ikke har nok tid til at passe deres hund i dagligdagen«, fortæller Betina Christiansen.
Hun er taget i Bernstorffsparken med dagens børnehavebørn, der i en vimsende flok af hvide, sorte og brune farver hopper rundt omkring hende i håb om, at hun snart stikker hånden ned i sin bæltetaske efter godbidder.
Fire timer dagligt går hun tur med hundene i den store park, hvor de kan løbe frit. En ruhåret gravhund begynder at gø insisterende.
»Albert, ti stille«, lyder det bestemt fra Betina Christiansen, der tager fat i hans halsbånd, vender ham om på ryggen og presser ham blidt mod græsset, mens hun kigger ham i øjnene. Stilhed. Den varer dog kort, for bag dem er bomuldshunden Mingus i gang med et ihærdigt forsøg på at bestige den noget højere tæve Laia, der for nylig har været i løbetid. Betina Christiansen får dem skilt ad og kaster en håndfuld tørfoder fra bæltetasken af sted, som får Mingus og resten af flokken på andre tanker.
Vi skridter ned over den store græsplæne foran Bernstorff Slot. Ingen af hundene er i snor, men det er ingen sag at holde styr på dem, fortæller Betina Christiansen.
»Hunde er flokdyr. De holder sig tæt sammen og modsat, hvad ejerne kan opleve derhjemme, er de faktisk virkelig nemme at være sammen med, hvis bare man har lidt forstand på hundeadfærd«.
Fra brugsdyr til familiemedlem
Fødevarestyrelsen, Dyrenes Beskyttelse og De Danske Dyrlæger anslår, at op mod 12.000 danske hunde hvert år bliver aflivet uden at have fysiske skavanker eller sygdomme. Hyppigst på grund af problemadfærd eller mistrivsel, i mange tilfælde fordi ejerne ikke kan magte at have dem eller har fortrudt, at de har købt dem.
Det forarger Betina Christiansen.
»Der findes ganske få problemhunde, der ikke kan hjælpes. Men i langt de fleste tilfælde skyldes en aggressiv, vild, angst eller gøende adfærd, at ejerne ikke bruger hunden rigtigt«.
Den finske lapphund Vitus er for eksempel en rigtig lille ballademager, fortæller hun. Gravhunden Albert har for vane at gø som en vild, mens pjuskede Luna normalt ikke kan fordrage andre tæver. Her i hundebørnehaven tøffer de alle tre rundt som milde, velopdragne vovser.
»Alle hunde er gode hunde. Det har ekstremt meget at sige, hvordan man behandler dem, og om man forstår deres behov«, siger Betina Christiansen.
Fænomenet, hvor hunde bliver passet eller luftet i dagtimerne, stammer fra USA, hvor det er blevet en trend i byer som Los Angeles og New York. Her er hunde i store flokke med en hundelufter for enden af et fletværk af snore et normalt syn.
At tendensen har ramt Danmark overrasker ikke sociolog på Københavns Universitet Cecilie Thorslund, der har forsket i kæledyrs rolle i det moderne samfund.
»Rollen for hunden er at være nuttet og dygtig. Den bliver i stigende grad socialiseret og opdrages ligesom et barn. Den får julegaver, fødselsdagsgaver og kommer i børnehave. Og i godhedens navn bliver den nogle gange behandlet mere efter menneskets behov end sine egne«, siger hun.
»Vores postmoderne samfund er kendetegnet ved en usikkerhed og uforudsigelighed, der gør behovet for at føle sig tryg og elsket stor. Det behov kan vi blandt andet få dækket ved at have en hund som tro følgesvend«.
