Kvaliteten i mange vuggestuer og børnehaver i Danmark er nu nået til et punkt, hvor selv robuste børn udsættes for et tab ved at være der. Og hvor udsatte børn lider skade.
Sådan siger flere af landets førende forskere, der alle vurderer, at antallet af voksne per barn i daginstitutionerne generelt er for lavt. Oveni kommer en ny rapport om hverdagen i dagtilbuddene.
Rapporten viser blandt andet, at mange af de mindste børn – som i gennemsnit er 11,4 sammen på en vuggestuestue – tilbringer langt størstedelen af dagen med under tre voksne. I mere end hver 5. institution – 22 procent – er der kun flere end to voksne til stede i højst 2,5 timer dagligt. Åbningstiden er i snit 10,5 timer.
Dårligere betingelser for barnet
»Det her er et bredt problem, og det bliver jeg faktisk forskrækket over at høre. Så er normeringen så dårlig, at børnene vil få dårligere mulighed for at trives, udvikle sig og lære noget«, siger Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog, lektor og forsker i daginstitutioner ved Aarhus Universitet:
»I resten af tiden vil der så være én voksen til seks, og så kan den voksne ikke have tilstrækkeligt nærvær og kontakt. Barnet får dårligere betingelser for at udvikle selvet, sociale færdigheder, følelsesregulering og evnen til at koncentrere sig«.
Barnet får dårligere betingelser for at udvikle selvet, sociale færdigheder, følelsesregulering og evnen til at koncentrere sig
Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog og lektor
Hun og andre forskere anbefaler én voksen per tre børn i vuggestuealderen. Ditte Winther-Lindqvist, psykolog og lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, er enig.
»Børn udvikler sig i samspil med voksne. Overlades de til sig selv, får nogle problemer med at komme ind i lege, og der bliver mindre mulighed for at udvikle sproget. Det er et problem, når man skal starte i skole«, siger hun.
Rapporten er lavet af analyseinstituttet Bureau 2000 for FOA, der organiserer pædagogmedhjælperne. Den viser også, at det er almindeligt, at en enkelt voksen er alene i institutionen i ydertimerne tidligt om morgenen og om eftermiddagen. I lighed med de to andre eksperter vurderer også Mogens Nygaard Christoffersen, børne- og familieforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at lav normering mindsker selv stærke børns mulighed for at udvikle sig. Men:
»Sårbare og udsatte børn lider mest under de dårlige forhold, som rapporten viser, at der er i nogle af institutionerne. Med en bedre normering og et dagtilbud af en højere kvalitet kunne man hjælpe de sårbare børn, så de ikke er bagud i forhold til deres jævnaldrende, når de starter i skolen. Den mulighed går tabt«.
Ingen løfter fra politikere
Han peger også på det problematiske i, at kun 57 procent af personalet ifølge rapporten er pædagoguddannede:
»Normering, personalets uddannelse og den pædagogiske indsats med udfordrende og stimulerende lege, samt tid til samtale mellem voksne og børn, er noget af det, der betyder allermest for kvaliteten i daginstitutionerne«.
Alle tre eksperter opfordrer nu politikerne til sikre en bedre normering.
»Rapporten dokumenterer, at én voksen til mange børn ikke er enkeltstående. Nu er det altså nødvendigt, at man får et bedre normeringsniveau«, siger Grethe Kragh-Müller.
Nu er det altså nødvendigt, at man får et bedre normeringsniveau
Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog og lektor
Samme vurdering har Jakob Sølvhøj, formand for FOA’s pædagogiske sektor:
»Personalet i daginstitutionerne har ikke tid nok til at være sammen med børnene. Og i skræmmende stort omfang er de alene med en stor gruppe børn«.
I løbet af de kommende uger fremlægger regeringen en børnepakke. Socialdemokraterne har for nylig meldt ud, at en bedre normering ikke bliver en del af pakken. Men det vil partiets børneordfører Annette Lind ikke længere bekræfte:
»Vi sidder lige netop nu og forhandler det. Jeg kan ikke sige mere«.
Står det til Venstre, skal der ikke lovgives om minimumsnormering.
