Trediverne var gået med et halvdårligt parforhold med en mand, som Pia Olsen syntes drak lidt for meget, og som egentlig ikke ville have børn med hende.
Da hun var 39 år gammel, blev hun single igen, og så turde hun ikke vente længere med at få det barn, hun brændende ønskede sig. Derfor blev det fertilitetsbehandling og en familie på egen hånd.
I dag er datteren, Karla, 5 år. Og Pia Olsen har fulgt debatten om singlemødre eller solomødre, siden hun selv blev mor – derfor sukkede hun, da den i denne uge blussede op igen: Tal fra Danmarks Statistik viser, at vi får for få børn.
Fødselstallet, som normalt ligger omkring de 64.000 om året, var sidste år nede på knap 56.000, hvilket er det laveste siden 1986.
Samtidig bliver flere kvinder mødre, efter de har rundet de 40 år, og fertilitetslæger kan berette om, hvordan et stigende antal kvinder vælger at få børn med en donor – altså uden en mand, som kan være far til barnet. En af dem, som er bekymret over udvikling, er overlæge Øjvind Lidegaard, professor og overlæge på Rigshospitalets gynækologiske afdeling.
Til Kristeligt Dagblad fortalte han tidligere på ugen, at hvor han for otte år siden så singlemødre en gang i kvartalet, møder han dem nu hver dag. Han tilføjede, at kvinder og mænd, som skulle have børn, tidligere kvalificerede sig ved at finde en partner, og at den »kvalificering indebar en vis garanti for duelighed«.
Det er udtalelser som den, der får Pia Olsen til at sukke: »Der er jo mange, som lever single i dag, og der er så mange nye familieformer, min er bare en af dem«.
Pia Olsen er journalist og forfatter til bogen ’Mor uden far’ og har desuden skrevet børnebøger sammen med sin datter om det at være barn af en sæddonor. Til marts kommer hendes næste bog, som hedder ’Alene om opdragelsen’. Her har hun samlet erfaringer fra en række solomødre.
»Alle de kvinder, jeg har talt med, har tænkt sig enormt godt om og er meget ansvarlige«, siger hun og henviser til, at solomødre i modsætning til andre forældre så godt som altid har skrevet et børnetestamente, som beskriver, hvem der skal tage sig af barnet, hvis moderen skulle miste livet, før barnet bliver 18 år.
Politiken har været i kontakt med en række solomødre, men flere har ikke ønsket at stå frem – og det kan Pia Olsen godt forstå. Det rammer folks fordomme, mener hun og fortæller, at hun selv fået flere hademails, blandt andet fra folk, som af religiøse årsager er imod hendes valg.
Signe Fjord er en af de solomødre, som gerne vil stå frem. Hun lever delvis af at coache kvinder, der ligesom hun vælger at få et barn på egen hånd. Hun har skrevet bogen ’Selvvalgt singlemor til donorbarn – Beslutningsprocessen’ og har også en blog om emnet.
Hun forklarer, at nogle kvinder ikke vil stå frem, fordi det, at barnet er kommet til verden ved hjælp af en sæddonor, træder i baggrunden, når barnet bliver større.
»Når barnet bliver en 4-5 år, og man kan se, at barnet trives præcis som andre børn, fylder det mindre, at der ingen far er«, forklarer Signe Fjord og henviser til en undersøgelse af børn af solomødre fra Cambridge University, som viser, at børnene trives bedre end børn af enlige mødre, som ikke selv har valgt det.
Signe Fjord er 39 år og har selv en datter på snart 2. Hun var gift som helt ung, blev skilt som 32-årig og var siden i et parforhold med en mand, som hun vidste, at hun ikke ville blive gammel med, og hun ønskede ikke at få et barn, som hun fra starten formodede ville blive et skilsmissebarn.
I debatten hører man ofte, at kvinder må lade være med at være så kræsne og stille så høje krav til deres mænd, men det giver Signe Fjord ikke meget for.
