Et socialt eksperiment. En sikker vej til forvirrede og rodløse børn. Forældrenes behov frem for barnets.
Deleordninger, hvor skilsmissebørn bruger stort set lige meget tid hos hver af deres forældre, har fået adskillige tæsk de seneste årtier. Men intet tyder på, at en uge hos den ene forælder efterfulgt af en uge hos den anden har en negativ effekt på børn. Snarere tværtimod.
»Når man ser på statistikkerne, så er der ikke noget, der tyder på, at gennemsnitsbarnet trives dårligere i en deleordning, end hvis han eller hun primært bor hos den ene forælder. Faktisk ser det nogen gange ud til at de trives lidt bedre«, siger Mai Heide Ottosen, seniorforsker hos SFI, det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Hun har gennem to årtier forsket i samværsordninger i skilsmissefamilier og har i en ny bog samlet den nyeste viden på området. ’Delebørn’ hedder den og skal give fagfolk og forældre inspiration til at nå frem til de bedste løsninger for det enkelte barn.
Fleksibilitet er vigtigt
Og der er brug for at aflive myter om deleordningerne, der i dag er hverdag for hver fjerde af landets 316.000 skilsmissebørn, siger hun.
For både danske og udenlandske undersøgelser viser entydigt, at det er forældrenes samarbejde og kvaliteten i samværet, der har den langt største betydning for, om børnene trives. Hvor mange dage, barnet bor hvert sted, er ikke afgørende.
»Jeg har ikke kunnet finde belæg noget sted i forskningen for, at samværsordningen i sig selv har betydning for, om børn trives mere eller mindre godt. Derimod betyder forældresamarbejdet rigtig meget. At børnene oplever at have en fleksibilitet i dagligdagen, så de har indflydelse på, hvordan deres samvær kommer til at fungere, spiller er stor rolle for deres trivsel«, siger Mai Heide Ottosen.
De børn, der får en deleordning med lige meget tid hvert sted, er typisk fra velfungerende familier, hvor forældrene er klar over, at det kræver et udstrakt samarbejde at få det til at fungere for børnene.
I den gennemsnitlige ’delefamilie’ har forældrene været nogenlunde lige meget til stede i barnets opvækst, og bruddet har samtidig været relativt udramatisk, viste en stor undersøgelse af skilsmissefamilier, som SFI udgav i 2011.
»Selv om vi i medierne oftest hører om de familier, der ikke fungerer, har langt de fleste forældre et godt samarbejde efter en skilsmisse. Og hvis forældrene samtidig bor tæt på hinanden og har robuste børn, vil en deleordning for de fleste være den bedste samværsordning, selvom det også er den ordning, der er mest krævende for barnet«, siger Jan Kaa Kristensen, afdelingsleder for skilsmisseafdelingen hos Center for Familieudvikling.
Forældrenes tarv
Han ser ligesom Mai Heide Ottosen de mange deleordninger blandt danske skilsmissebørn som et udtryk for, at forældre generelt er blevet mere ligestillede i deres forældreskab.
At fædre i højere grad er blevet deltagende, og at det smitter af, når der skal fordeles samvær efter et brud. Men det ligestillede forældreskab skal ikke trumfes igennem for enhver pris, pointerer de begge.
»Vi får sager, hvor deleordningen er forældrenes måde at bilægge en konflikt. Men bare fordi en deleordning synes at være det mest retfærdige for forældrene, er det ikke sikkert, at det er barnets tarv«, siger Jan Kaa Kristensen.
