Sundhedsminister: Psykisk syge bliver dobbelt ramt

Der er brug for et opgør med, hvordan vi i Danmark opfatter personer med en sindslidelse. Og sundhedsminister Astrid Krag stiller sig i spidsen for at ændre vores opfattelse af, hvad det vil sige at være psykisk syg.

»Et menneske med en psykisk sygdom er ramt dobbelt. For det første kæmper personen med sin sygdom. For det andet kæmper personen med det syn, som samfundet har på personer med psykisk sygdom. Jeg er meget bekymret for, hvordan danskerne opfatter personer med psykisk sygdom. Undersøgelser viser for eksempel, at folk på arbejdspladsen opfatter kolleger med stress og depression som en byrde. Vi skal have fjernet den stigmatisering, psykisk syge er udsat for, så de ikke føler skyld og skam oven i deres grundsygdom«, siger Astrid Krag (SF) til Politiken.

LÆS REPORTAGE

Sundhedsministeren præsenterer snart en samlet plan for psykiatrien i Danmark. Allerede nu løfter hun sløret for, hvad hendes helt centrale budskab er angående sindslidende.

»Vi skal som samfund tage os bedre af personer med en sindslidelse. Vi skal have en helt anderledes og åben tilgang til psykisk sygdom, så folk ikke går og putter med det alene, hvis de har det dårligt. Borgere skal aldrig følge skam eller være flove over at søge om hjælp. Har man brug for medicin mod en sindslidelse, så har man ligeså meget ret til det, som borgere med rygerlunger eller diabetes har ret til medicin«, siger ministeren og fortsætter:

Et godt og aktivt liv
»Borgere med sindslidelser skal have mulighed for at leve et godt og aktivt liv på linje med alle andre i dette land. Det har betydning for, hvordan vi indretter sundhedsvæsnet. Men det har også betydning for, hvordan vi indretter socialsektoren og arbejdsmarkedet. Vi skal have en helt anderledes og åben tilgang til psykisk sygdom«.

Politiken interviewer hende i anledning af den debat om brugen af psykofarmaka, der er opstået i kølvandet på en kronik, som overlæge og professor Peter Gøtzsche skrev for to uger siden. Han argumenterer for, at psykiatere i Danmark er så dårlige til at håndtere medicin mod psykisk sygdom, at vi var bedre tjent uden præparaterne på markedet.

Gøtzsche har siden i interview understreget, at han ikke ønsker medicinen fjernet fra markedet, men derimod vil have lægerne til at blive bedre til at begrænse brugen.

LÆS ARTIKEL

Sundhedsminister Astrid Krag mener, at Peter Gøtzsche med sin kronik »bidrager til forfladigelse og fordummelse«. Hun peger på, at der er bivirkninger ved alle lægemidler, og at lægerne altid har pligt til at vurdere fordele og ulemper ved at ordinere medicin, før de griber til receptblokken.

455.000 danskere fik i løbet af 2012 udskrevet en eller flere recepter på antidepressiv medicin. Er det for mange?

»Det kan jeg ikke vurdere. Men det er mange, og det er noget, som bør optage os. Vi har brug for en overordnet diskussion af, hvad der er på spil, siden så mange har brug for medicinen. Hvordan har vi indrettet samfundet? Omvendt er det jo også et udtryk for, at mange har haft det dårligt og fået hjælp til at blive raske. Det er mit budskab: Virkeligheden er ikke sort-hvid. Vi bliver ikke klogere af at lade ekstreme synspunkter kæmpe mod hinanden«.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø
Hvorfor har så mange brug for antidepressiv medicin?

»Det kunne tyde på, at vi i dag føler, at vi selv skal klare vores pressede liv, hvor vi tidligere var bedre til at håndtere problemerne i fællesskab. Dårligt psykisk arbejdsmiljø bør stå øverst på listen med opgaver, for vi kan se, at psykiske lidelser står bag over halvdelen af alle langtidssygemeldinger. Det redskab, folk har, er at gå til lægen og få en lægeerklæring om, at de ikke kan arbejde. Sådan trækker de en streg i sandet. Men det viser jo, at vi har brug for en reel diskussion om, hvordan vi kan få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Så folk ikke går alene med det«.

LÆS ARTIKEL

Sundhedsministeren mener, at vi er nødt til at skelne mellem forskellige grader af depression, når vi diskuterer, hvad vi som samfund skal gøre ved det. Nogle depressioner er lette og går over af sig selv eller gennem gode snakke med ens nærmeste, med lægen, med motion og lys. Andre depressioner er tungere og skal klares med terapi og måske medicin. Og ubehandlede meget svære depressioner kan kræve indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

»Det værste, vi kan gøre, er at møde sindslidende med tavshed«, siger ministeren.

Minister vil ikke tage medicinen fra folk

Men ønsker du, at færre skal tage antidepressiv medicin?

»Jeg ønsker tallet ned forstået på den måde, at folk og deres pårørende skal reagere i tide, så en depression ikke udvikler sig i situationer, hvor tidlig behandling kunne have holdt den nede. Det skal tages i opløbet, så det ikke ender som en svær lidelse. Succesraten er større, hvis den bliver taget tidligt. Så derfor ser jeg gerne, at vi kommer dertil, hvor færre folk har brug for antidepressiv medicin. Det skal ikke forstås på den måde, at jeg vil tage medicinen fra folk. De skal have medicin, hvis lægen vurderer, at der er brug for det«.

Har Peter Gøtzsche nogle vigtige pointer i dine øjne?

»Det er ekstremt vigtigt, at man i lægefaglige kredse diskuterer ny viden om sygdomme, så læger altid ved, hvad den bedste behandling er. Men det kan ikke reduceres til smarte overskrifter. Jeg vil gerne sige det meget klart: Når pointerne bliver trukket så hårdt op, som Gøtzsche gør det, så er det farligt, for det kan betyde, at nogen ikke opsøger den hjælp, de har brug for. Der vil jeg gerne sige til borgerne, at vi i Danmark har et system, hvor vi konstant overvåger fordele og ulemper ved medicinen. Vi følger med i internationale forskningsresultater og sørger for, at der ikke er produkter på markedet, hvor bivirkningerne overskrider gevinsterne«.

LÆS INTERVIEW

Gøtzsche siger, at læger er for dårlige til at få deres patienter ud af medicinen, og han opfordrer til, at læger får pligt til at lave en aftrapningsplan, allerede når medicinen er ordineret. Vil du følge den opfordring og stramme reglerne?

»Jeg er enig i, at det er vigtigt at trappe patienterne ud af medicinen, når de ikke længere har brug for den. Det er ligeså vigtigt, som at de får den rigtige behandling. Men jeg har intet grundlag for at vurdere, om hans påstand er korrekt. Men jeg forventer, at læger lever op til deres ansvar og sørger for at trappe folk ud af medicinen, når de ikke længere har gavn af den«, siger sundhedsminister Astrid Krag (SF).