Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brystmælk overfører farlig kemi fra mor til barn

Jo længere tid mødre ammer, jo flere skadelige fluorstoffer får barnet. Fluorstoffer øger eksempelvis risiko for, at vacciner ikke virker.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Modermælk overfører ikke kun livsvigtig næring.

Fluorkemikalier, som gennem årene er ophobet i mor, flyder direkte over i barnet via mælken.

Det konkluderer et nyt dansk studie, der blev offentliggjort sent torsdag aften i det ansete Environmental Sciences and Technology.

Forskerholdet med Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Harvard University og Syddansk Universitet, i spidsen kan for første gang påvise en direkte sammenhæng mellem amningens længde og ophobningen af forskellige potentielt skadelige fluorstoffer i spædbarnet.

Fluorstoffer stammer fra imprægnerede tekstiler, madpapir, pizzabakker og regntøj, så de bliver vand- og smudsafvisende. Husstøv og fisk er også kilde til stofferne. Fluorstoffer må ikke forveksles med fluorid i tandpasta, som i folkemunde blot kaldes fluor.

»Særligt børn er sårbare«

De undersøgte børns indhold af fluorstoffer i blodet blev øget med op til 30 procent per måned, de blev ammet, viser studiet. Børn, der kun var blevet delvist ammet eller ammet i kortere tid, fik kun målt mindre stigninger af kemikalierne i kroppen.

»Vi ved ikke præcis, hvor stor sundhedsrisikoen er, men stofferne udskilles meget, meget langsomt fra kroppen, så vi skal tage det meget seriøst. Særligt små børn er sårbare«, siger professor Philippe Grandjean.

Befolkningsundersøgelser har vist sammenhæng mellem udsættelse for fluorstoffer i fostertilværelsen og forringet effekt af børnevacciner i børn, nedsat fødselsvægt og forøget abortrisiko.

Professor i giftstoffer: Vigtigt studie

Professor i molekylær toksikologi og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet Anne Marie Vinggaard har læst studiet, der er finansieret af National Institut of Health under det amerikanske sundhedsministerium.

Hun kalder det »et meget vigtigt og relevant studie«. Hun er bekymret over, at modermælk i udtalt grad fører til fluorkemikalier i nyfødte børn:

»Meget tyder på, at mennesker, der er allerhøjest eksponerede for fluorkemikalier, kan få negative sundhedseffekter. Der er derfor rigtig god grund til at iværksætte tiltag for at reducere brugen af fluorkemikalier og dermed menneskers udsættelse for den stofgruppe«, siger hun.

Professor Philippe Grandjean og kollegerne har tidligere påvist en ifølge ham »klar sammenhæng« mellem mængden af fluorstoffer i blodet og manglende effekt af vacciner hos de undersøgte børn i studiet.

»Det er jo et stort problem, hvis kemiforurening gør, at den hovedhjørnesten i vores sygdomsbekæmpelse, som børnevaccinerne er, ikke virker. Vi er derfor bekymrede for, om det her har konsekvenser for vores generelle beskyttelse mod smitsomme sygdomme. Det ved vi endnu ikke, da det ikke er undersøgt til bunds. Det her er frontlinje-forskning. Men vi bør være bekymrede, for det drejer sig om starten på livet for næste generation«, siger han.

Styrelse: Vi skal være bekymret

Sundhedsstyrelsen ansvarlige på ammeområdet, Annette Poulsen, har allerede holdt møde med Philippe Grandjean, der rådgiver styrelsen om miljøgifte, og dens faglige rådgiver for amning og børneernæring, professor Kim Fleischer Michaelsen fra Københavns Universitet, om studiets resultater.

»Fluorstofferne påvirker os nu og i de kommende generationer. Derfor tager vi resultatet meget alvorligt, og som samfund skal vi være bekymrede. Det er vigtigt at få reduceret eksponeringen for stofferne i det omgivende miljø, og det er en opgave for flere myndigheder«, siger Annette Poulsen og fortsætter:

»De her stoffer er rundt om os og i os. Derfor er det ikke kun en problemstilling i forhold til modermælk og amning. Det er sundhedsskadelige stoffer«.

Alligevel vil Sundhedsstyrelsen ikke på baggrund af undersøgelsen ændre dens anbefaling om fuld amning til omkring seks måneder:

»Sundhedsstyrelsen ser på den samlede sum af effekter fra amningen. Når vores anbefaling fortsat ligger fast, så er det fordi, der er langt flere positive effekter af amning i omkring seks måneder, som betyder, at mødre ikke bør undlade amning eller vælge at stoppe væsentligt tidligere end det anbefales«, siger Annette Poulsen.

Svært at undgå stofferne

Ifølge myndighederne kan nuværende eller kommende mødre kun selv gøre lidt for at undgå stofferne eller undgå at videregive til deres børn.

Studieresultaterne er allerede sendt til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og de danske myndigheder afventer nu dens reaktion.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Faglig rådgiver for Sundhedsstyrelsen om spædbørnsernæring professor Kim Fleischer Michaelsen fraråder, at kvinder ophører amning på grund af studiet:

»Jeg må kraftigt understrege, at der endnu ikke er stærke videnskabelige beviser for, at miljøgiftene, herunder fluorstoffer, i modermælk skader børnene. Man kan ikke udelukke, at der er sådanne effekter, men det er ikke sandsynligt, at de overstiger de positive effekter ved amning«, siger han. Kim Fleischer Michaelsen.

Eksperten i børneernæring understreger, at amning styrker immunforsvar, nedsætter risiko for infektioner og fedme samt medvirker til øget intelligens hos de nyfødte.

Professor Philippe Grandjean vil »naturligvis ikke fraråde amning i det hele taget«.

»Men vi pointerer, at de sundhedsfaglige argumenter for at amme fuldt ud er begrænsede efter tre-fire måneder«.

Forskerholdet undersøgte blodprøver for fluorstoffer hos 81 børn ved fødslen, efter 11 og 18 måneder og igen, da barnet var fem år.

Alle børn havde alle fem undersøgte fluorkemikalierne i kroppen ved fødslen. Da forskerne målte blodprøver fra børnene første gang efter fødslen i 11-måneders alderen, kunne de konstatere, at de børn, der var blevet ammet længst tid og ammet mest intenst, havde fået øget indholdet af fire af kemikalierne i blodet mere end de børn, der var ammet i kortere tid. Men modermælk havde overført fluorstofferne til alle børn.

Kun ét af de fem målte fluorstoffer blev ikke konstateret overført via modermælk.

To af stofferne har industrien allerede udfaset efter årelang debat om helbredsrisikoen. Men fordi mor havde dem i kroppen, overførte hun både kemikalierne gennem moderkagen under graviditeten, men i særlig høj grad via brystmælken efter fødslen.

Det får forskeren til at konkludere, at selvom der langtsomt sker forbedringer på kemikalieområdet, så vi mindre eksponeret for de potentielt skadelige stoffer, så vil det tage årevis endda årtier, før fortidens synder forsvinder, fordi stofferne er så langtsomt nedbrydelige.

Det er i forskerkredse almen kendt, at mødre via moderkagen overfører giftige kemikalier til deres ufødte børn. Ligesom det er kendt, at nogle af kemikalierne kan overføres via modermælken. Det er den direkte sammenhæng mellem ammelængde og fluorkoncentration, der er det nye i dette studie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu har vi så tal for, hvor meget amningens længde betyder i konkrete tal«, siger Philippe Grandjean.

Der kommer næsten ingen fluorforurening fra modermælkserstatning eller babymad.

EU’s kemikaliedirektiv Reach har forsøgt at tage livtag med flere af fluorstofferne. En egentlig regulering er det ikke kommet til endnu, selvom der inden for de seneste 10-15 år er indgået frivillige aftaler med industrien om at få dem udfaset.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden