Sundhed

Hvad laver du i fritiden? Jeg går til gåning

At gå er et universalmiddel til at få det bedre, siger underviser og vandringsentusiast Lisbeth Olesen. Politiken får en kort prøvetur og erfarer, at humøret ganske rigtigt stiger.

Sundhed

En travl kontordag har efterladt mit hoved plastret til med post-it-sedler om ting, der skal huskes. Men de er væk efter blot få minutters gang på en af Amager Fælleds grusstier, hvor jeg nu befinder mig.

Jeg skal have en smagsprøve på et af de nyere tilbud inden for personlig træning. Jeg skal lære at gå!

Man snakker utrolig godt, når man går. Og der sker nærmest automatisk noget med fastlåste tanker og følelser, når man bevæger sig

Du læste rigtigt, og jeg tænker da også: Hvorfor dog det? For ganske vist har jeg ikke som underviseren tilbagelagt 962 Camino-kilometer i Spanien og omegn, men jeg kan lide at gå og føler mig udmærket i stand til at flytte benene.

Gå-gevinster er lavthængende frugter

Både jeg og stort set alle andre kan imidlertid få meget mere ud af at gå, end vi aner, lyder bevægelsespædagog Lisbeth Olesens argument.

Hun repræsenterer en voksende skare, der underviser i gang individuelt eller på hold og med fokus på forskellige kombinationer af fysik, ergonomi, mental trivsel, sanseoplevelser og fællesskab.

Man udnytter sin energi bedre, når kroppens balance og hældning er rigtig. Næsen skal være på linje med forreste fod, så jeg skal mere fremad.
Foto: Henriette Dæhli
Foto: Henriette Dæhli

Man udnytter sin energi bedre, når kroppens balance og hældning er rigtig. Næsen skal være på linje med forreste fod, så jeg skal mere fremad. Foto: Henriette Dæhli

»For det er et universalmiddel. At gå er godt for så mange ting, så det er bare med at komme i gang og selv komme ud at opleve det. Man kan få god motion og frisk luft. Man snakker utrolig godt, når man går. Og der sker nærmest automatisk noget med fastlåste tanker og følelser, når man bevæger sig«, siger hun.

Efterårsvejret får den amagerkanske natur til at tage sig lækker ud, når skyerne giver plads, så gyldent lys rammer græsset, buske og træer. For ikke at tale om fugle og droner, en barfodsløber kun iført shorts og en ung kvinde, der går så smukt, at specialisten betages.

»Hun svinger godt med armene og har et fint lille vip i nakken, der viser, at hun er afspændt«, kommenterer eksperten med et grin, bevidst om det nørdede i udsagnet.

Det tekniske er ikke vigtigt i sig selv, men det er et godt sted at starte, for en god balance giver mere energi og et bedre flow, som påvirker tanker og følelser og nærmest automatisk sørger for, at man får det bedre.

Halløj, det havde jeg aldrig tænkt på

»Prøv at være opmærksom på kroppens tyngdepunkt. Man bliver let træt af at gå, hvis bækkenet er for langt tilbage og tæerne for langt fremme i forhold til den retning, man bevæger sig i«, siger Lisbeth og peger på bækkenet.

Jeg overdriver min tilbagelænede tendens, og så mærkes det pludseligt tydeligt, at den virker bremsende, mens det trækker fremad, når kroppen er i balance. Set i profil skal næsen være på linje med forreste fod.

Når man samtidig tænker hoften frem, så de de kontorstolskrumme muskler på forsiden af lårene strækkes, bruger sædemusklerne og nærmest ruller hen over fødderne for til sidst at sætte af med storetæerne, ryger man ubemærket et gear op.

»En god gang er udgangspunktet for andre bevægelser. Så hvis man får kroppens muskler til at samarbejde på en god måde her, smitter det positivt af på løb, dans og lignende«, konstaterer Lisbeth Olesen, der er uddannet ved Gotvedinstituttet og voksenvejleder fra DPU.

Gakkede gangarter og gode grin

Dyrker man gang som egentlig motion – og gang kan både være effektiv konditons- og styrketræning – kan man få yderlige gevinst, hvis man bruger armenes svingkraft, og i særdeleshed hvis man bruger stave, så overkroppen for alvor kommer på arbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man overdriver, bliver det helt klart. Jeg kører åbenbart noget liggestolsdrøm ind i min gang. Foto: Henriette Dæhli

Hvis man overdriver, bliver det helt klart. Jeg kører åbenbart noget liggestolsdrøm ind i min gang. Foto: Henriette Dæhli

Anvisningerne får mig til at spænde lidt op, men den naturlige følelse er hurtigt tilbage, da jeg rådes til at slappe af i kæberne, vrikke med nakken og rotere lidt i skuldrene a la model på catwalk. Jeg rammer en pasgang, der næppe sælger parisermodeller, men gakkede gangarter er sjove.

En indre tilskyndelse

At verdens måske enkleste vej til mere nærvær og mindre stress bogstavelig ligger lige for fødderne af os, erfarede Lisbeth Olesen på det personlige plan, da hun for et par år siden i en anden jobfunktion blev så presset, at det påvirkede hendes livssyn og livskvalitet.

En indre tilskyndelse fik hende til at gå stadig flere og længere ture. Hvilket hun langtfra er alene om. Det enkle bliver særligt i en indtryksmættet og præstationsfokuseret verden. Folk valfarter til vandrestier i udlandet og herhjemme for at få oplevelser i ferier og weekender.

»Nu ved jeg, at det hjælper at gå, hvis noget nager på arbejdsfronten eller i mit parforhold. Det giver plads til at finde ud af, hvad det er inden i en, der trænger til at lettes. Ligesom det kan hjælpe at tale med andre. Det er så enkelt, men virker så godt, derfor tilbyder jeg også walk and talk«.

Hvad laver du her, siden du går?

Ifølge Lisbeth Olesen behøver vandreture ikke isoleres til projekter. Vi kan også gå i stedet for at tage bussen, men det er åbenbart ikke særlig almindeligt. »Hvad laver du her, siden du går«, spurgte en bekendt hende forleden, da de mødtes et par kilometer fra hendes hjem.

Hun var på vej ind til byen, men kvinden forventede tydeligvis, at der lå mere bag. »Hun ville aldrig have spurgt, hvis jeg løb eller trænede i et fitnesscenter. Det illustrerer, at mange opfatter det at gå som noget bemærkelsesværdigt«.

En del tænker sikkert, at det er for tidskrævende, eller at de bliver trætte, før de når frem, og at det derfor er dårlig udnyttelse af tid og energi, skønner bevægelsespædagogen, men i hendes optik forholder det sig anderledes.

Den er god nok. Snakken er friere og lettere, end hvis interviewet foregik ved et bord. Foto:Henriette Dæhli
Foto: D∆hli Henriette

Den er god nok. Snakken er friere og lettere, end hvis interviewet foregik ved et bord. Foto:Henriette Dæhli

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vitaminer til din nysgerrighed

Når man går, kan man kombinere motion og meditation, som masser af travle mennesker bruger separat tid på. Fysisk bevægelse kan nærmest umærkeligt skabe bevægelse i fastlåste tanker og følelser, så både krop og sjæl bliver forfrisket. Og så oplever man meget mere, end hvis man først har fokus på en træningsapp og bagefter lader sig guide af en.

»Hvis man går på må og få eller opsøger nye steder, erobrer man nærmest verden, som små børn gør, når de lærer at gå. Har man en nysgerrig tilgang til det og dem, man møder, er det let at blive begejstret. Det er utrolig dejligt at genfinde den følelse som voksen«, siger Lisbeth Olesen.

Hun deler inspiration under #faamereudafdingang på Instagram

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce