I begyndelsen af 1900-tallet stod den russiske tsar Nikolaj II over for en kaskade af katastrofer: nederlaget til Japan i 1905, generalstrejker og bondeoprør, horrible tabstal i Første Verdenskrig, og fandeme om tsarinaen ikke plejede omgang med tidens største charlatan, Grigorij Rasputin.

Nikolaj II er siden gået over i historien som en af de mest inkompetente ledere af Rusland (og det siger ikke så lidt), og stillet over for disse udfordringer valgte han da også bare at ride en tur eller spille et slag domino. Oprettelsen af et parlament i 1905, dumaen, tolkede tsaren som »enden for Rusland«, og han gjorde, hvad han kunne for at holde ethvert liberalt tiltag nede.