0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klarlunds klumme: Serendipitet - at finde uden at søge og erkende opdagelsens værdi

Et persisk eventyr har lagt navn til evnen til at opdage ting, man ikke leder efter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Penicillin har reddet millioner af menneskers liv. Jeg elsker historien om lægemidlet, der blev opdaget ved et heldigt uheld. Spørgsmålet er dog, om der blot var tale om held. Vi skal tilbage til 1928, hvor biologen Alexander Fleming kommer hjem fra ferie og opdager, at han ved en fejl har ladet vinduet til sit laboratorium stå åbent, mens han var væk. På bordet står en række petriskåle med stafylokokbakterier, som Fleming dyrker for at studere, hvordan de vokser. I en af petriskålene er stafylokokkerne imidlertid næsten forsvundet. Det viser sig, at en særlig mugsvamp, kaldet Penicillum chrysogenum, er fløjet ind gennem vinduet og landet i petriskålen. Lige netop denne svamp, ud af flere tusinde svampesorter, har bakteriedræbende egenskaber. Mugsvampen producerer penicillin, som har dræbt stafylokokkerne i den petriskål, hvor de landede.

Man kan sige, at penicillinet bliver opdaget, fordi Fleming glemmer at lukke vinduet. Det ligner et heldigt uheld, men i virkeligheden er der tale om begrebet serendipitet. Dette fine ord betyder at finde uden at søge og derefter erkende værdien af det, man har fundet.

Det var forfatteren Walpole, der i 1754 opdigtede ordet serendipitet. Han udledte ordet af et gammelt persisk eventyr: ’De tre prinser fra Serendip’; Serendip er et gammelt navn for Sri Lanka. Eventyret handler om øens tre prinser, der ved lykketræf og skarpsindighed vedvarende opdager ting, de ikke er på opdagelse efter.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden