Forestil dig, at du har så voldsom diarré, at det kan være livsfarligt.
Lægerne taler om dræberdiarré, og navnet henviser til bakterien Clostridium difficile, der betragtes som en af de farligste bakterier for mennesker.
»Ingen mennesker har godt af at gå rundt med langvarig diarré. Det udmagrer folk i det lange løb, og der er en ganske betydelig dødelighed forbundet med infektionen«, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Kun én ud tre patienter kan i dag få slået den ondsindede bakterie ned med de kraftigste antibiotika fra lægetasken.
Derfor var de danske lægers forbløffelse stor, da det i 2014 lykkedes at behandle den første patient med gentagne Clostridium-infektioner ved at overføre afføring fra en rask person til den syge patients tarm.
En lap papir med nummeret 30 blev Elses redning: »Det var liv eller død for mig at få den her behandling«Fæcestransplantation, som behandlingen kaldes, har siden kun være mulig at tilbyde få patienter i forbindelse med forskningsprojekter, selv om den atypiske behandlingsform faktisk har vist sig særdeles effektiv og helbreder ni ud at ti med svære tilfælde af dræberdiarré.
Fra 1. oktober bliver det nu et landsdækkende behandlingstilbud til alle med gentagne infektioner af den ondsindede bakterie, forklarer Christian Lodberg Hvas, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet.
»Vi etablerer fæcestransplantation som behandling af Clostridium difficile på en måde, der svarer til det, man i dag kender fra blodtransfusion, altså en kvalitetssikret standardbehandling på danske hospitaler«, siger han.
Det sker, fordi den offentlige Innovationsfond støtter oprettelsen af Center for Fæcestransplantation ved Aarhus Universitetshospital med 17 millioner kroner i et femårigt forskningsprojekt til blandt andet oprettelse af en såkaldt fæcesbank.
Professor Hans Jørn Kolmos har set svært plagede diarrépatienter komme sig efter fæcestransplantation.
»Det er forunderligt og giver os helt nye værktøjer i værktøjskassen«, siger Hans Jørn Kolmos.
Antibiotika forstyrrer tarmen
Mange har bakterien Clostridium difficile i tarmene, hvor den sjældent gør skade. Men når en patient skal have en infektionssygdom slået ned med antibiotika, kan det medføre, at mængden af den ondsindede bakterier vokser.
I modsætning til almindelige, mere harmløse bakterier er Clostridium-bakterien modstandsdygtig over for de fleste typer af antibiotika. Så når de andre bakterier er væk, har den gode vækstbetingelser. Og så kan patienten ende med den diarrélidelse, som lægerne har svært ved at håndtere.
På Aarhus Universitetshospital har de henviste patienter med Clostridium difficile typisk fået mellem tre og otte antibiotikakure.
»Vi ser patienter, som er blevet alt for syge, når de kommer til os. Vi tror, at patienterne ville have gavn af at få fæcestransplantation allerede efter Clostridium-infektion nummer et eller to«, siger Christian Lodberg Hvas.
Aarhus Universitetshospital foretager cirka 60 fæcestransplantationer årligt og venter dobbelt så mange transplantationer, når tilbuddet bliver landsdækkende.
»Der er patienter, der lever et elendigt liv med en dårligt behandlet Clostridium-infektion, som i stedet kunne blive fæcestransplanteret«, siger Christian Lodberg Hvas.
Brug af afføring kan medføre en risiko for, at skjulte sygdomme og farlige bakterier også overføres. Derfor stiller behandlingen høje krav til sikkerhed, udvælgelse og screening af fæcesdonerer samt opfølgning af patienter.
»Det er en risiko, der er værd at løbe for rigtig syge patienter, som var døde, hvis ikke de var blevet behandlet«, siger Christian Lodberg Hvas.
Fra 1. oktober tilbydes behandlingen fra hospitaler i Aarhus, Hvidovre og Køge.
fortsæt med at læse
