Ligesom narkomanen har brug for sit fix, har rygeren brug for sin smøg. De fleste rygere vil gerne stoppe, men ofte mislykkes forsøget på rygestop.
Foto: Miriam Dalsgaard

Ligesom narkomanen har brug for sit fix, har rygeren brug for sin smøg. De fleste rygere vil gerne stoppe, men ofte mislykkes forsøget på rygestop.

Sundhed

Ekspert i rygestop: »Desværre er der alt for mange rygere, som ikke tager nikotinens kræfter alvorligt«

Det er lige så svært at holde op med at ryge som at droppe heroin, forklarer ekspert i rygestop Charlotta Pisinger. Mange får en reaktion, der minder om sorg, når de siger farvel til smøgerne.

Sundhed

En rygers afhængighed af nikotin er lige så stærk som stiknarkomanens trang til heroin. Derfor kan meget få rygere blot tage sig sammen og lægge smøgerne på hylden fra den ene dag til den anden uden hjælp. Det er en vigtig erkendelse at gøre sig. Både for rygeren, der gerne vil lykkes med sit rygestop, og for den pårørende, der lever sammen med en ryger.

Det siger landets førende ekspert i rygestop, overlæge Charlotta Pisinger, der er tilknyttet Københavns Universitet og ansat som professor i tobaksforebyggelse på Center for klinisk forskning og forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hun har set alt for mange rygere forgæves forsøge sig med en såkaldt kold tyrker, hvor de dropper cigaretterne og hverken tager medicin eller melder sig på et kursus i rygestop. Udtrykket stammer fra det amerikanske cold turkey oghenviser til den gåsehud, der følger med abstinenserne, når en narkoman ikke får sit stof.

»Desværre er der alt for mange rygere, som ikke tager nikotinens kræfter alvorligt, når de vil holde op. De tror, at de kan klare det selv uden hjælp, og det kan de færreste. Det er under fem procent, der holder et rygestop i over et halvt år efter en kold tyrker. Det er ligesom at vælge at købe en lodseddel, hvor du på forhånd ved, at du har færrest chancer for at vinde. Som ryger skal du erkende, at du er afhængig, og at det er svært at holde op på egen hånd«, siger Charlotta Pisinger.

Ligesom ved misbrug af alkohol, kokain og heroin får rygeren en positiv og behagelig oplevelse af at ryge. Med tiden udvikler rygeren tolerance over for nikotin og har brug for mere og mere af stoffet for at slappe af. Samtidig udviser den afhængige ryger abstinenser, når vedkommende ikke får sit stof. Det er det, som sker, når rygeren holder op, fortæller Charlotta Pisinger.

»Uden nikotin bliver rygeren rastløs, urolig og mister let koncentrationen. Nogle bliver vrede, andre grådlabile og ryger helt ned i kulkælderen. Mange oplever et utroligt stærkt fysisk ubehag, som jeg vil sammenligne med at få en omgang influenza, der varer i uger eller i værste fald måske måneder. Så tror rygerne fejlagtigt, at de som ikkerygere skal have det elendigt resten af livet. Det skal de selvfølgelig ikke, det er en overgangsfase, som varer, til de er afgiftet«, siger professoren.

Nogle ryger meget, fordi de har en stor fysisk afhængighed, mens andre er psykisk afhængige og ryger for at håndtere svære følelser. De har brug for at tage en smøg, når de er kede af det eller oprevne. Har de for eksempel været oppe at skændes med kæresten, så tænder de en smøg. Tårner opgaverne sig op på jobbet, så ryger de. Ifølge Charlotta Pisinger kan rygning betragtes som en form for selvmedicinering, der svarer til, når alkoholikeren tager en øl eller en flaske vodka for at dulme et mentalt ubehag.

Cigaretten bliver den sut, rygeren griber til, når han eller hun er trist til mode

»Nikotinen binder sig til receptorer i hjernen og frigiver lykkestoffer som dopamin og serotonin. Når rygeren tænder en smøg og suger røgen ned i lungerne og ud i blodet, breder der sig en følelse af velvære og lykke i kroppen. Cigaretten bliver den sut, rygeren griber til, når han eller hun er trist til mode. Efterhånden bliver det en dårlig vane, og rygeren dulmer alle sine mentale problemer med en smøg, der bliver en krykke for en skrøbelig psyke«, siger Charlotta Pisinger.

Derfor kan rygeren opleve en sorgreaktion efter et rygestop, hvor personen bliver modløs, deprimeret, trist og ikke kan overskue hverdagens gøremål. Det tager nemlig tid for hjernen at vænne sig til naturligt at producere lykkestoffer, fordi den har været vant til at blive stimuleret af nikotin en gang i timen hos storrygeren, der nu skal lære at fungere »uden at få det kemiske pift«.

De fleste rygere lever med en blanding af fysisk og psykisk afhængighed. Dertil kommer vanens magt. Professoren fortæller om en mand på rygestopkursus, som havde en lænestol, hvor han altid sad og røg. Når han kom hjem fra arbejde og fik øje på lænestolen, blev han overmandet af en forfærdelig rygetrang, fordi han plejede at skænke sig en kop kaffe og sætte sig i stolen. En anden deltager på kurset rakte hånden op og foreslog, at manden smed stolen ud og købte en ny. Det gjorde han, og rygetrangen forsvandt.

Alle mennesker lærer sig metoder til at håndtere svære følelser, fortæller Charlotta Pisinger. Nogle trøstespiser, andre tager en øl eller løber en tur. Nogle dyrker yoga og mediterer. Går i skoven. Snakker med nogen. Derfor bør rygere inden et rygestop overveje, hvad de vil sætte i stedet for cigaretten, når livet bliver svært, og rygetrangen overvælder dem. Mens det tager nogle uger at blive fysisk afgiftet fra nikotinen, kan den mentale afhængighed tage måneder at slippe af med. Selv længe efter et rygestop kan en eksryger mærke en længsel og et savn efter cigaretten – specielt i stressede og triste situationer vil de blive mindet om dengang, de lynhurtigt kunne få lindring fra nikotinen.

Hvis den kolde tyrker er den værste vej til et varigt rygestop, hvad er så den bedste? Forskningen er ret entydig, hvad det angår, forklarer Charlotta Pisinger.

»Hvis man kommer på et rygestophold og deltager 4-6 gange eller går i et individuelt forløb hos en rygestoprådgiver, femdobler man sin sandsynlighed for at blive varigt røgfri. På et hold vil du blive forstået og få opmuntring og gode ideer fra de andre deltagere i stedet for at kæmpe alene. De kommunale rygestopkurser plejer at være gratis, og er du storryger, kan du få tilskud til nikotinerstatning eller medicin, som øger dine chancer for rygestop, når du er afhængig«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge en artikel på Sundhedsstyrelsens hjemmeside øger brug af nikotinerstatning som Nicorette og Nicotinell sandsynligheden for at være røgfri i 6-12 måneder med 1,73. Altså 73 procent større chance end uden hjælp. To typer rygestopmedicin, Champix og Zyban, giver henholdsvis 3,22 og 1,97 gange større chance for at blive røgfri end placebo.

Det tager få sekunder at google sig frem til, hvornår der er kurser i rygestop i en given kommune. Alligevel vælger omkring halvdelen af de rygere, der gerne vil stoppe, at forsøge sig uden hjælpemidler overhovedet. Altså den kolde tyrker, det dårligste lod i tombolaen. Hvorfor mon?

»Jeg tror, det hænger sammen med, at der for mange er en følelse af skam forbundet med at ryge. Derfor føler de, at de bør stoppe uden hjælp. Men du ville jo aldrig sige til en narkoman, at han bare skal tage sig sammen og komme ud af det selv. Samtidig er det ingen rar følelse at erkende, at man er afhængig af noget. Måske ser mange rygere for let på styrken af deres egen afhængighed«, vurderer Charlotta Pisinger.

Et kærligt skub kan også hjælpe

Ved siden af en ryger, der prøver at lægge smøgerne fra sig, står tit en ængstelig pårørende, der skal finde en balance mellem at blande sig udenom og samtidig lade rygeren vide, at man er glad for, at vedkommende vil stoppe.

»Det er ingen nem balancegang«, siger Charlotta Pisinger.

»Rygere ved godt, at de tager skade på langt sigt, og tre ud af fire rygere ønsker at holde op, men rygning har nogle fordele her og nu, som er meget rarere end en hypotetisk belønning om et længere og sundere liv. Derfor skal pårørende tænke i her-og-nu-belønninger i forbindelse med rygestop. Det kan være masser af ros, at gå ud at spise eller købe noget, rygeren har ønsket sig længe«, siger hun:

»Et kærligt skub kan også hjælpe. Jeg kender mange, der er holdt op, efter at deres kæreste eller ægtefælle har sagt, at de håber at blive gamle sammen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce