0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Står det til regeringen, skal der være flere som ham her. Jørgen Steen Andersen er praktiserende læge i Skovlunde.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil sikre flere praktiserende læger

Regeringen vil øge optaget på den specialistuddannelse, der kvalificerer til at blive praktiserende læge, med op mod 200 ekstra stillinger årligt, så der hurtigt kommer langt flere hænder hos familielægerne.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Langt flere læger skal ud at prøve livet som praktiserende læge, så mange vælger at gå hele vejen og blive speciallæge i almen medicin.

Derfor vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i dag med udspillet ’Flere hænder og større arbejdsglæde’ præsentere næste led i regeringens sundhedsreform. Det skal sikre her-og-nu-løsninger på problemer som mangel på sygeplejersker, sosu’er og læger og forbedre arbejdsmiljøet i sundhedsvæsenet.

Ifølge Politikens oplysninger vil regeringen foreslå, at der ekstraordinært oprettes op mod 200 flere såkaldte introduktionsstillinger i almen medicin årligt. Det er den speciallægeretning, der kan føre til, at man bliver praktiserende læge. Det svarer til en vækst på omkring 50 procent i forhold til Sundhedsstyrelsens plan for uddannelsen.

»Almen praksis er klart et af de hårdest ramte specialer, når det gælder lægemangel, og derfor er det godt, at der afsættes ressourcer til at rette op på det med ekstra introstillinger. Her har unge læger mulighed for at undersøge, hvor spændende et speciale almen praksis er, og for manges vedkommende vil det forhåbentlig betyde, at de fortsætter ind i et hoveduddannelsesforløb«, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Den lægelige speciallægeuddannelse består af en kort introduktionsstilling og et langt hoveduddannelsesforløb.

Forslag rummer ingen tvang

Under begge dele af uddannelsen arbejder lægen i familielægens klinik eller på hospitalsafdelingen på lige vilkår med de mere erfarne læger. Dermed vil de op mod 200 ekstra sæt lægehænder årligt på kort sigt skabe glæde i landets klinikker, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag.

»Hvis det viser sig, at tallet nu øges betydeligt, vil det have yderligere stor betydning for bemandingen og antal hænder i almen praksis – på kort sigt. Her har vi savnet gode løsninger. Det er klart, at der ikke er tale om speciallæger, men læger, der er særligt motiverede for at arbejde i almen praksis, og det vil have en stor betydning i sig selv«, siger han.

PLO understreger, at den store nye vækst på speciallægeuddannelsen betyder, at der på kort sigt næsten ikke kan rummes flere læger i almen praksis.

Onsdag fremlagde regeringen sin sundhedsreform, der skal sikre mere behandling tættere på borgerne. Regeringen foreslår at øge den lange hoveduddannelsesforløb i almen medicin allerede fra i år med 60 pladser mere – og 100 mere i 2020, svarende til en øgning på næsten 40 procent.

Dermed er regeringens løft i lægeuddannelsen på niveau med Socialdemokratiets forslag. Partiet ville i sundhedsudspillet ’Tid til omsorg’ fra oktober foruden de ekstra speciallægestillinger også tvinge nyuddannede læger til at tage et halvt års ’tjenestepligt’ i lægepraksis i områder med lægemangel, før de kunne fortsætte på speciallægeuddannelsen.

Regeringsudspillet rummer ingen tvang, og det roser Yngre Læger.

»Vi er rigtig glade for den gulerod, man giver de yngre læger for at få dem ud i almen praksis ved at øge med markant flere stillinger. Det er langt bedre og positivt at motivere læger til at søge specialet frem for at tvinge dem«, siger Helga Schulz, formand for Yngre Læger.

Hun glæder sig over, at de ekstra pladser i almen medicin – som hun har forstået det – ikke tages fra andre specialer, men sikres, i takt med at flere læger uddannes fra universiteterne.

Annonce

Landets praktiserende læger skal i regeringens forslag til en reform af sundhedsvæsnet overtage en lang række opgaver fra sygehusene. Ifølge prognoser vil danskernes levealder stige med 5-6 år frem mod 2050, allerede i 2030 – om 11 år – vil der være 230.000 flere over 75 år end i dag. Med et længere liv følger flere kroniske sygdomme som kol, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, og den slags patienter skal lægerne ifølge regeringen behandle flere af.

Både for borgeren og sundhedsfagligt giver det mest mening at løse disse opgaver i eller tættere på borgerens eget hjem. Målet er, at patienterne i 2025 kan undgå 500.000 ambulante besøg på sygehuset til for eksempel kontrol, ligesom 40.000 indlæggelser kan forebygges, vurderer regeringen.

Regeringen vil samle lungetests, blodprøver, hjertekardiogrammer, fysiske øvelser m.m. på lokale sundhedscentre, hvor praktiserende læger, sygeplejersker, fysioterapeuter m.fl. arbejder under samme tag med at undersøge, behandle og pleje patienterne.

Men der er mangel på praktiserende læger. 7 ud af 10 lægepraksisser har lukket for nye patienter, hver 10. læge er over 65 år, og op mod en tredjedel af lægerne forventes at gå på pension inden for 10 år.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?