Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt dansk kæmpestudie: Hvis du er under 50 år og får en blodprop, er du næsten altid ryger

Otte ud af ti kvinder mellem 30 og 50 år med akutte blodpropper er rygere, viser ny dansk forskning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisen for et røgfyldt liv betales ikke altid i sen alder.

Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop i hjertet, er nemlig rygere. Blandt kvinder med blodprop i hjertet er otte ud af ti rygere i aldersgruppen 30-50 år. Det viser to nye studier, som en dansk forskergruppe ledet af lektor Michael Mæng, overlæge ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, står bag.

»Vores undersøgelse viser, at man stort set ikke får blodpropper i hjertet, når man er under 50 år, hvis ikke man ryger«, siger Michael Mæng.

Omkring 1.000 danskere mellem 30 og 50 år får hvert år akut blodprop i hjertet, mens tallet er cirka 9.000 i aldersgruppen 50-80 år. Overlægen anslår, at antallet af blodpropper kunne reduceres fra 1.000 til omkring 250 hvert år, hvis ingen danskere røg.

»Rygning er altså den væsentligste risikofaktor i forhold til blodprop i hjertet, som man selv kan påvirke med sin adfærd«, siger Michael Mæng.

Forskerne har undersøgt alle 14.083 patienter med akutte store blodpropper fra 2005 til 2015 fra Vestdansk Hjertedatabase og sammenholdt med Danmarks Statistiks data om den samlede befolkning.

Registerstudier kan ikke dokumentere årsagssammenhænge, men når forskerne justerer for andre årsager til blodpropperne såsom forhøjet blodtryk, kolesterol, arvelighed og diabetes, kan de se, at tobakken slår igennem.

Man skal ikke tro, at det med rygning handler om at slippe for at komme på plejehjem, når sygdommene rammer sidst i livet


Alarmerende forskning

Charlotta Pisinger, Danmarks første professor i tobaksforebyggelse, betegner forskernes resultater som »meget store studier på valide danske data af høj kvalitet«.

»Studierne bør få alle rygere til at tænke, at de ikke kan vente i al evighed med at stoppe og fejlagtigt tro, at de fatale symptomer først kommer snigende, når man er i 70’erne. Nogle gange er det for sent, selv om man kun er 45 år«, siger hun.

Det er giftstoffer i tobak, der går i blodbanen og langsomt forkalker årene, så de bliver mindre, og dermed kan blodpropper opstå. Samtidig gør tobak blodet mere tyktflydende. Også det øger risikoen.

Ubehandlet vil mange dø af en blodprop i hjertet, og selv efter få timer, hvor hjertet ikke får nok blod, kan det tage alvorligt skade. Heldigvis kommer de fleste i dag hurtigt i behandling, og næsten ni ud af ti er i live et år efter en blodprop.

Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Enhedslisten og Alternativet har længet ønsket markant højere cigaretpriser på 60 kroner eller mere pakken, da alle forebyggelseseksperter fastslår, at høj pris er den mest effektive måde, hvorpå man kan forhindre børn og unge i at begynde at ryge. Og reducere tobaksforbruget generelt.

I valgkampen støttede Venstre cigaretter til 60 kroner, og efter næstsidste partilederrunde på DR måtte Socialdemokratiet erkende, at der var et politisk flertal for markant højere priser efter valget, selv om partiet ikke selv støtter en større afgiftsforhøjelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er alarmerende, at tobak rammer så mange også i så ung en alder, som studiet viser. På baggrund af de nye studier bør den kommende regering handle hurtigt«, siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

»Det er tragisk, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag, men skal vi i mål og sænke dødeligheden af tobak i hele den danske befolkning, skal vi også gøre noget ved de voksne. Hovedparten vil jo gerne stoppe, viser undersøgelser, så vi skal hjælpe dem bedre«, siger Niels Them Kjær, Projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, der blandt andet ønsker markant højere tobakspriser og flere rygestopkurser.

Hjerteforeningens tobaksekspert Mads Lind ønsker langt mere fokus på rygestop, ikke kun rygestart.

»I mere end 30 år har vi vidst, at tobak er den største, mest altafgørende årsag til sygdom og død tidligt i livet. Det bedste, man kan gøre, hvis man vil undgå hjertesygdom, sygdom i det hele taget og alt for tidlig død, er at undgå rygning«, siger han.

Ifølge professor Charlotta Pisinger er der stor social slagside i rygning, hvor kortuddannede både rygere mere og har brug for mere hjælp til at lægge den farlige last på hylden, som årligt er skyld i omkring 13.600 dødsfald. Professoren anbefaler fortsat tilskud til rygestop medicin, proaktive telefonopkald til rygere med tilbud om rygestopkurser og andre målrettede tiltag.

Det ene studie er offentliggjort i European Heart Journal Acute Cardiovascular Care, det andet er endnu ikke publiceret, men præsenteret på den europæiske hjertekongres.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden