Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

De færreste minoritetsdanskere ønsker at tale om deres oplevelser, da det er ydmygende, krænkende og påvirker dem ind i kernen, siger en professor.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

130 psykologer: Den lille racisme i hverdagen og tonen i debatten skader helbredet

Psykologer mener, at indvandrerdebatten og hverdagsracismen nærer fordomme og had og kan føre til sygdom. Professor er enig. Politikere ønsker endnu mere fri debat.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dybt bekymrede er 160 psykologer over den diskrimination og hverdagsracisme, som etniske minorieter udsættes for dagligt i Danmark. Og som landets folkevalgte nærer med generaliserende og ofte nedladende udsagn.

Det skriver det nydannede Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination i Kroniken lørdag. Ghettolovgivning og sprogtest af børn med etnisk baggrund er eksempler på den strukturelle diskrimination, minoriteter oplever.

»Vi oplever i stigende grad, hvordan den diskriminerende retorik og ekskluderende politiske kurs og lovgivning omkring minoritetsdanske borgere præger de henvendelser og sager, vi modtager«, skriver de.

De får som psykologer henvendelser fra unge, der udtrykker angst og stress omkring deres egen fremtid i Danmark. Fra forældre, der henvender sig med bekymringer omkring deres børns trivsel. Og voksne, der føler sig fremmedgjorte og magtesløse over for »den ekstreme højredrejning, der ses i det politiske landskab«, skriver de.

Professor i indvandrermedicin Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital anerkender, at mange minoritetsdanskere føler sig pressede over ikke at være ’rigtig danske’, at være til belastning, og det kan føre til mentale udfordringer, psykiske lidelser, såvel som også fysiske livsstilssygdomme.

Flere europæiske og amerikanske studier har ifølge professoren solidt dokumenteret, hvordan minoritetsbefolkninger har en stærkt forhøjet risiko for angstlidelser, depression og skizofreni, typisk også paranoide psykoser, end majoritetsbefolkninger.

»Mennesker lever og ånder for anerkendelse og følelsen af, at man er o.k., at man må være her og være den, man er. Når andre sætter spørgsmålstegn ved det, kan det give en følelse af at være andenrangsborger, og så vi er helt nede i anerkendelsen af, ’om mit liv og jeg er i orden’. Det rører dér, hvor psykiatien har sin rod«, siger Morten Sodemann.

Vi skal tale åbent

Både den offentlige debat og hverdagsoplevelserne kan ifølge professoren trigge grundlæggende forhold om identitet og selvværd, der medfører, at minoritetsborgere oftere udvikler angst, depression, psykiske sygdomme.

»Det er der altså meget, meget valid evidens bag. Og langt mere hyppigt end det burde være, da de i hjemlandet ville have en lavere risiko for sygdommene. Så det er altså noget i det andet land, deres nye hjemland, når man ikke føler sig velkommen, der gør det«, siger han.

At tonen presser minoritetsdanskere ud over den psykiske kant, preller af på politikerne.

»Hvis ikke vi kan tale åbent og frit om de problemer, så får vi aldrig løst dem. Så ender vi i stedet med et politisk korrekt samfund som Sverige, hvor problemerne vokser ud af kontrol««, siger Venstres Marcus Knuth.

Han understreger dog, at politikerne har et ansvar for ikke være usaglige.

»Vi skal ikke begynde at generalisere eller bevæge os ud ad spor som Rasmus Paludan, som er dømt for racisme. Jeg tænker også, at de, der føler sig stødt af debatten, særligt tænker på Paludan og andre på den yderste højrefløj«, siger Marcus Knuth.

Integrationsordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup mener, at Kronikens psykologer »forplumrer« debatten ved at blande racisme og religionskritik sammen.

»For så vil du kalde folk, der interesserer sig for religionskritik, for racister – og det er forkert«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kan bare sige, at måske er der nogen, der går op i hudfarve – men det gør vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi er kritiske over for islam. Men det har intet med race eller hudfarve at gøre. Det er religionskritik«, siger Marie Krarup.

Professor Peter Lauritsen, Aarhus Universitet, mener dog, at tonen i udlændingedebatten bør ændres.

»Der har bredt sig sådan en forestilling blandt nationalkonservative debattører og politikere om, at jo grimmere vi taler om folk, jo nærmere kommer vi sandheden. Antagelsen er, at det, vi taler om, er så grim og ubehagelig en virkelighed, at taler vi ikke også grimt om den, så er det fordi, at vi dækker over noget. Den antagelse er jeg meget imod«, siger han.

Ifølge professor Morten Sodemann er det ikke nyt, at minoritetsborgere kan få psykiske problemer af måden, majoriteten møder dem på. Problemet er bare, at de færreste minoritetsdanskere ønsker at tale om deres oplevelser, da det er så ydmygende, krænkende og påvirker dem ind i kernen.

»Det letteste er jo bare at tie stille. Så når vi taler om tonen i debatten, sætter det bare ild til en situation, der for mange i forvejen er en veletableret sandhed i deres eget hoved. De bliver bare bekræftet i, når de lytter til debatten, at ’de vil mig jo ikke, så min egen oplevelse af danskerne er korrekt, de mener det.’ Mange kan føle sig som andenrangsborgere. Og det har aldrig gjort noget godt for mennesker«, siger han.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden