0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny dansk forskning: En rystet hjerne skal ikke kun hvile - den skal også udfordres

Det nytter ikke noget at lægge sig i et mørkelagt rum i flere uger eller måneder, hvis man får en hjernerystelse. Tværtimod, viser ny dansk forskning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fjorten dage på langs i et stille rum for nedrullede gardiner. Ingen skærm, ingen bøger. Kun hvile. Nogenlunde sådan kan den traditionelle tilgang til, hvordan man skal forholde sig, hvis man har været så uheldig at slå hovedet og pådrage sig en hjernerystelse, opsummeres.

Men nu viser ny dansk forskning, at tilgangen bør være væsentligt anderledes. I de fleste tilfælde bør hvilen kun vare et par dage, og så er det tid til gradvis at genoptage sine almindelige aktiviteter.

»Hvis man er en af dem, der oplever, at symptomerne efter en hjernerystelse varer ved, er der intet, der tyder på, at man kan hvile hjernerystelsen væk. Faktisk vil man over tid opleve, at symptomerne bliver værre, hvis man hviler sig for meget og bliver ved med at skærme sig mod lys, lyde og andre indtryk. Sandsynligvis, fordi nervesystemet bliver afvænnet stimuli. Så skal der mindre og mindre til, før man får det skidt«, forklarer neuropsykolog, ph.d. Mille Møller Thastum.

Hun er del af den danske forskergruppe, der som en af de første i verden har opnået lovende resultater med behandling af langvarige symptomer efter hjernerystelse. Så lovende, at resultaterne for nylig blev præsenteret i et af The Lancets tidsskrifter, som er forbeholdt toppen af poppen inden for lægefaglig videnskab.

Der findes ikke nyere viden om, hvor mange der får hjernerystelse her i landet, men en opgørelse fra 1996 viste, at lidt mere end 25.000 danskere i løbet af et år fik diagnosen hjernerystelse på skadestuen eller under en hospitalsindlæggelse. Dertil kommer alle dem, som blot går til deres egen læge eller måske slet ikke opsøger en læge.

Traditionelt har man sagt, at 10-15 procent får længerevarende symptomer – det vil sige mere end to-tre måneder – men nyere studier viser, at det kan være helt op til 40 procent. Listen over symptomer er lang, men nogle af de mest almindelige er hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.

Det er netop de patienter, som har langvarige symptomer efter en hjernerystelse, studiet koncentrerer sig om. Det er foretaget i et samarbejde mellem afdelingen for funktionelle lidelser på Aarhus Universitetshospital og Hammel Neurocenter, og de 112 deltagere var alle yngre, mellem 15 og 30 år. Ved forsøgets begyndelse havde de hver især væsentlige symptomer efter en hjernerystelse, som var opstået to-seks måneder tidligere.

Deltagerne blev ved lodtrækning delt op i to lige store grupper. Begge grupper fik en lægeundersøgelse og efterfølgende en individuel samtale med lægen, som gav patienterne generelle råd om at undgå for meget hvile og gradvis genoptage deres almindelige liv, men også undgå overbelastning. Den anden gruppe deltog derefter i et otte uger langt forløb, som bestod af dels gruppebaseret undervisning om hjernerystelse, dels individuel vejledning af en fysio- eller ergoterapeut i, hvordan den enkelte skulle udfordre sig selv på et passende niveau.

Det er umuligt at opfinde en one-size-fits-all-behandling, fordi patienterne er forskellige

Hjemmearbejdet bestod i afmålte doser af alle de aktiviteter, man normalt foretager sig til hverdag, herunder skærmarbejde, rengøring, motion, madlavning, indkøb og sociale aktiviteter. I den 8-ugers periode skulle den enkelte gradvis optrappe intensiteten og varigheden af de aftalte aktiviteter. Et eksempel kunne være, at vedkommende i den første uge hver dag skulle gå en tur i fem minutter. Med gradvis optrapning kunne han eller hun mod slutningen af forsøget måske jogge i et kvarter uden at blive dårlig.

Alle deltagerne fik via et spørgeskema målt, i hvor svær grad de oplevede almindelige symptomer efter hjernerystelse. De udfyldte skemaet både før og umiddelbart efter behandlingsforløbet og igen tre måneder efter. Symptomerne, de blev spurgt til, var: hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, langsom tankevirksomhed, glemsomhed, frustration, lydfølsomhed, lysfølsomhed, svimmelhed, depressive tanker, irritabilitet, rastløshed, søvnforstyrrelser, kvalme, sløret syn og dobbeltsyn.

Gruppen, der havde gennemgået 8-ugers forløbet, rapporterede på de forskellige parametre om væsentlig færre symptomer end den gruppe, der udelukkende havde fået generelle råd fra en læge – både lige efter behandlingen og tre måneder senere.

Individuel tilgang

Som det fremgår, er der ikke tale om en behandling med et fastlagt skema, alle patienter kan gå frem efter. Det er nærmere en særlig forståelse af og tilgang til tilstanden og til helbredelsen, forskerne har testet.

»Langvarige symptomer efter en hjernerystelse er en kompleks lidelse, og det er umuligt at opfinde en one-size-fits-all-behandling, fordi patienterne er forskellige«, forklarer Mille Møller Thastum.

Af de 112 deltagere i forsøget havde nogle behov for at få et skub til gradvis at turde udfordre sig selv mere i hverdagen, mens andre havde brug for vejledning i at holde igen og lære at gå langsommere frem.

»Det handler rigtig meget om at finde den rigtige balance, i forhold til hvor meget man udfordrer sig selv. Niveauet kan være vanskeligt at finde og tilpasse, så man må prøve sig frem«, siger Mille Møller Thastum.

I projektet arbejdede forskerne ud fra det princip, at forsøgsdeltagerne godt måtte opleve en kortvarig forværring af symptomerne i forbindelse med en aktivitet, men næste dag skulle de vågne op og føle sig ligesom dagen før, forklarer hun.

»Hvis man kommer til at overgøre en aktivitet og tager flere dage om at komme sig, nytter det ikke, at man fremover bare undlader den pågældende aktivitet, eller at man bliver bange for den. Det handler om at flytte grænsen for, hvor meget man kan klare«, siger Mille Møller Thastum og kommer med et eksempel om et cafébesøg med en ven eller veninde på to timer. Hvis det er for meget, så prøv med én time næste gang.

»Balance er kodeordet. Hvis du løbende spænder buen for hårdt, kommer du til at vedligeholde og måske endda forstærke symptomerne«.

Annonce

På Dansk Center for Hjernerystelse, som blev oprettet sidste år og blandt andet har til opgave at samle den bedste viden om behandling af senfølger efter hjernerystelse, er neuropsykolog og daglig leder Hana Malá Rytter i gang med at formulere nye nationale kliniske retningslinjer, blandt andet med afsæt i den nye forskning fra Aarhus-Hammel. Efter planen bliver retningslinjerne færdige til efteråret, og så skal de ud i virkeligheden og gøre en forskel.

»Der er desværre stadig mange, som får besked af lægen på skadestuen eller i almen praksis om, at de bare skal tage den med ro i to uger, og så bliver alt godt igen. Det er stadig ganske udbredt, at behandlerne ikke ved, at man ret hurtigt skal stille og roligt i gang efter en hjernerystelse«, forklarer Hana Malá Rytter og påpeger, at der ligger en vigtig opgave for lægen i at støtte og vejlede den hjernerystelsesramte, fordi det kan være svært at finde den rigtige balance helt på egen hånd.

Folk, der bliver ramt af hjernerystelse, er generelt meget rådvilde og frustrerede, fordi de ikke får den nødvendige hjælp

I Hjernerystelsesforeningen har daglig leder Nicolai Aaen også håb om, at den nye viden og de kommende retningslinjer vil hjælpe.

»Folk, der bliver ramt af hjernerystelse, er generelt meget rådvilde og frustrerede, fordi de ikke får den nødvendige hjælp, når de henvender sig i sundhedssystemet. Der er et kæmpe potentiale, hvis de praktiserende læger kan begynde at rådgive den enkelte individuelt i det, vi kalder ’energistyring’, altså i at finde balancen mellem hvile og aktivitet, så der er de bedste forudsætninger for at komme sig«, siger Nicolai Aaen og pointerer, at det vil være »en hamrende god investering rent samfundsøkonomisk«.

I sommer viste ny forskning fra Dansk Center for Hjernerystelse og KU, at personer i arbejde, som bliver ramt af hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter. For folk uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 procent; for højtuddannede stiger risikoen med hele 115 procent. Tilsvarende har en anden dansk undersøgelse, som godt nok er ti år gammel, vist, at 19 procent af dem, der pådrager sig en hjernerystelse, er sygemeldt mere end en måned, mens 2 procent fortsat er sygemeldt efter et år.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?