0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, yderst til højre, er fast inventar ved myndighedernes pressemøder om coronavirus.

Søren Brostrøm: Vi skal som udgangspunkt gå ud fra, at vi har corona, hvis vi får symptomer som forkølelse, hoste og feber

Det er slut med at teste skiturister for coronavirus. Smitten spreder sig i samfundet, og nu skal vi alle sammen forhale epidemien i et Danmark på vågeblus.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Normalt er kvarteret omkring Rosenvængets Allé på Østerbro i København et kvidrende hav af børnestemmer lidt før klokken otte på en helt almindelig hverdag. Med dinglende rygsække vandrer børn af sted med eller uden forældre i hånden mod områdets skoler. Bildøre smækker, cykelkæder rasler over brosten. Torsdag morgen var gaden stort set tom – som på en søvnig søndag. En bus, der kører små børn til en udflytterbørnehave mod nord, havde alle sæder ledige bortset fra chaufførens. Han fik tilsyneladende en kort arbejdsdag.​

Eneste lyd på gaden var en susen i ørerne fra en kraftig blæst.

Til gengæld var der masser af mennesker foran SuperBrugsen på kvarterets store handelsgade Nordre Frihavnsgade kort derfra. I en række på tyve-tredive meter stod folk langs gaden og ventede på noget. Da klokken slog otte, og glasdørene gik op til butikken, strømmede et hav af mennesker ind fra gaden, som blev de af en usynlig kraft suget ind mod kølediske og skabe med frostvarer. Lidt længere nede ad gaden havde Netto sat en vagt ved indgangen.

Det var dagen, hvor Danmark vågnede op til den måske mest surrealistiske torsdag i nyere tid efter regeringens omfattende indgreb aftenen inden, der har til hensigt at forhale epidemien med sygdommen covid-19. Gader og tog var halvtomme. Pladsen foran det tidligere kommunehospital på Øster Farimagsgade, der normalt er et virvar af unge studerende på vej til første lektion, lå øde hen.

Danmark lignede det, som Danmark nu er blevet: En del af pandemiens nye epicenter.

At smitten nu spreder sig mest fra vores kontinent var et af budskaberne, da en række ministre og topembedsmænd afholdt et af flere pressemøder i løbet af dagen. Da Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, under et af myndighedernes pressemøder i går fik ordet, gjorde han det klart, at vi står med en global epidemi – en såkaldt pandemi – hvor en helt ny sygdom har spredt sig hastigt. Situationen er meget alvorlig, lød det.

»Det er ikke længere et udbrud, som er et kinesisk eller asiatisk problem. Epidemien har fået et nyt epicentrum, det er Europa. Ser man på udviklingen dag for dag, er det Europa, der har den største vækst nu, det er ikke kun Italien, det er også en række andre store lande i Europa, der har en bekymrende udvikling. Der er en bekymrende stigning i Danmark bare over de seneste par døgn. Hele Europa er nu et risikoområde, Danmark er et risikoområde. Det er nu, vi kan gøre noget for at dæmme op for, at epidemien bliver alvorlig i Danmark. Det er baggrunden for de tiltag, vi har taget«, sagde Søren Brostrøm.

Tidligere på dagen sendte Sundhedsstyrelsen et sæt nye retningslinjer ud for, hvordan danskere skal forholde sig, hvis de får hoste, feber, muskelømhed, åndenød eller andre symptomer, der kan være tegn på, at de er smittet af coronavirus. Vi skal ikke ringe til lægen, hvis vores symptomer er milde. Mærker vi derimod en forværring af symptomer, eller strækker sygdommen sig ud over flere dage, hvor vi får problemer med vejrtrækningen, skal vi kontakte vores praktiserende læge og uden for åbningstid lægevagtordningen eller 1813. Samtidig stopper det store detektivarbejde med at finde alle dem, der muligvis kan være smittet. Og der vil ikke længere blive fulgt op på alle dem, der er i karantæne.

På arbejdspladser havde it-folk travlt med at sikre, at medarbejdere kunne passe deres job fra hjemmet, mens de fremmødte var ekstra opmærksomme på at sidde med afstand til hinanden for at give deres lille bidrag til det, regeringen med sit indgreb engagerer os alle sammen i: at skåne så mange ældre og svagelige medborgere som muligt fra at blive slået ihjel af sygdom forårsaget af den nye coronavirus. Det er det, det handler om. Liv og død.

Samtidig er det også et spørgsmål om vores alle sammens økonomi, der vil blive påvirket af pandemien. Folk vil miste deres job. Erhvervslivet er presset, og regeringen præsenterede initiativer for flere milliarder kroner, der skal afbøde de negative effekter af den krise, vi nu som europæisk land befinder os i.

Strategien er ændret, det giver ikke længere mening at teste alle dem, som er hjemvendt fra skisportsområder i Norditalien eller Østrig (Ischgl) for coronavirus. Smitten er begyndt at sprede sig i det danske samfund, og epidemien er dermed i en ny fase, hvor myndighederne går nye veje. Nu skal sundhedsvæsnet ikke længere bruge dyrebare ressourcer på at teste folk med milde symptomer, men i stedet koncentrere kræfterne om at sikre behandling og pleje af dem, som bliver hårdt ramt af covid-19 og får brug for at blive indlagt på hospitalet. Myndighederne anslår, at 11.000 borgere får brug for indlæggelse gennem epidemiens første bølge på 12-16 uger.

»Vi betragter som udgangspunkt alle som bærere af virussen. Det er derfor, at vi skal holde afstand og god hygiejne, og vi skal som udgangspunkt gå ud fra, at vi har corona, hvis vi får symptomer på forkølelse, hoste og feber. Det betyder, at man straks skal isolere sig og holde sig hjemme, hvis man får symptomer. Hold afstand til de nære og lad helt være med at gå på arbejde«, sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) deltog ikke i gårsdagens pressemøde, da han havde travlt med at få hastebehandlet et lovforslag, der giver ham bemyndigelse til at foretage en række vidtrækkende indgreb under epidemien, når – eller hvis – det bliver nødvendigt.

I princippet vil politiet kunne stoppe et privat bryllup med flere end 100 gæster, ligesom myndighederne uden retskendelse kan skaffe sig adgang til folks private hjem og tvinge borgeren til at blive testet, indlagt og isoleret, lyder et par af elementerne. Et tredje – og meget centralt – element for at beskytte sundhedsvæsnet mod at ryge i knæ er, at loven åbner for, at sundhedsministeren kan sætte patienters ellers lovfæstede rettigheder ud af kraft. Det drejer sig om garantier for udredning og behandling inden for 30 dage, der er en hjørnesten i sundhedsvæsnet og år efter år sikrer tusindvis af mennesker hurtige operationer af eksempelvis dårlige knæ og hofter. Konkret vil det betyde, at blandt andet den slags operationer kan udskydes, så sundhedsvæsnet kan bruge kræfterne på dem, som har mest behov.

»Man holder ikke op med at have kræft«, som Søren Brostrøm sagde.

Patienter med livstruende og farlig sygdom som netop kræft skal fortsat kunne få behandling inden for de gældende tidsfrister, samtidig med at der bliver skabt plads til de patienter, der bliver indlagt med coronasygdom, sagde han:

»Det bliver hårdt, men vi er optimistiske«.

Sundhedsmyndighedernes topchef blev også grillet med en række spørgsmål om, hvorvidt myndighederne havde sovet i timen ved ikke flere dage tidligere at begynde at teste hjemkomne turister fra det østrigske skisportssted Ischgl, hvorfra 118 coronasmittede danskere vendte hjem.

Annonce

Vi har ikke begået nogle »kæmpestore fejl«, lød hans svar.

I den modsatte ende af rækken af repræsentanter for det offentlige Danmark stod udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) og så overrasket ud over at høre sine egne ord, da han forklarede om nye ændringer i rejsevejledningen til en stribe lande. Nu bør danskerne også holde sig fra ikke-nødvendige rejser til blandt andet USA, Indien og Vietnam.

»Det er meget uvant, at vi fraråder rejser til USA. Med det nære forhold, vi har, er USA et populært rejsemål. Det føles underligt at sige, at danskere ikke må rejse til USA. Men det er nødvendigt, for at vi kan passe på hinanden«, sagde han.

Og med Danmarks nye rolle som del af epicentret for pandemien med covid-19 er bøtten paradoksalt nok vendt på hovedet. Hvor vi siden januar er blevet præsenteret for en stribe advarsler om at rejse til forskellige lande som Kina, Iran og Norditalien, peger pilen nu mod os selv. Præsident Donald Trump lukkede for al indrejse fra Europa, bortset fra Storbritannien, og lande som Vietnam og Indien ønsker heller ikke besøg fra danskere, der kan bringe smitten med sig.

I skrivende stund er 674 danskere testet positive for den ny coronavirus – 3.038 er blevet testet.

Ud på eftermiddagen var der kun et par bøffer tilbage i Netto på Nordre Frihavnsgade. Rugbrød og havregryn var væk.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?