0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er det 'stikker-skema' om coronavirus, som du ikke må se for regeringen

Borgere havde mulighed for at indberette bekymrende adfærd til Styrelsen for Patientsikkerhed for at forhindre spredning af corona-smitte. Sundhedsministeren mener, at styrelsen gik for langt, og skemaet blev pillet af hjemmeside. Du kan se det i artiklen.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er blevet kaldt en stikker-linje, men den havde et kort liv på fire dage. Styrelsen for Patientsikkerhed fjernede tirsdag et skema fra sin hjemmeside, hvor borgere kunne indberette det til myndigheden, »hvis du er bekymret over adfærden hos en person, som du ved er smittet eller som du formoder kan være smittet med coronavirus«. Skemaet blev slettet efter krav fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

»Vi har sagt til styrelserne, at de skal gøre, alt hvad de kan. Og her var de gået for langt i forhold til borgernes frihed. Derfor var meddelelsen fra mig til styrelsen i det øjeblik, jeg blev opmærksom på det, at de skulle fjerne den funktion fra deres hjemmeside. Det skete få minutter senere«, sagde sundhedsministeren på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Oprindelig lagde styrelsen skemaet på sin hjemmeside sent fredag eftermiddag, da den udsendte en pressemeddelelse med titlen »Nye tiltag for at begrænse smittespredning af ny coronavirus«. De nye tiltag bundede i de ændringer af epidemiloven, som et enigt folketing i alt hast vedtog 12. marts, og som er udmøntet i en bekendtgørelse, der trådte i kraft 18. marts.

Påbud om at lade sig undersøge, behandle og isolere

Hasteloven giver sundhedsminister Magnus Heunicke en række vidtrækkende værktøjer, som er blevet kritiseret. Og det nu slettede skema handler om en central del af loven. Nemlig, at ministeren – via Styrelsen for Patientsikkerhed – kan udstede påbud om, at en person skal lade sig undersøge for coronavirus og eventuelt lade sig behandle og isolere på et sted, som politikerne i borgerens hjemregion udpeger. For eksempel en kaserne. Og hvis borgeren nægter, kan styrelsen bede politiet om med magt at sikre, at vedkommende »fremstilles for en sundhedsperson«.

Det fremgik af pressemeddelelsen, at påbud ikke kun kan gives til personer, der er smittede eller har tegn på at være smittet. Selv personer uden et eneste symptom på covid-19, kan få påbud, hvis styrelsen »formoder«, at de kan være smittet. Det gælder, hvis vedkommende har opholdt sig i et område i ind- eller udlandet, hvor sygdommen er »udbredt«, hvis borgeren blot har haft kontakt med en anden person, som har opholdt sig i et sådant område, eller hvis borgeren har haft kontakt med en person, som er konstateret smittet.

Kommer man eksempelvis hjem fra Spanien i morgen, kan man i princippet blive tvangsundersøgt. Hvis du har feber og tør hoste og risikerer at smitte andre, kan du blive tvangsundersøgt. Render du rundt i Netto og hoster folk i hovedet, kan du blive tvangsundersøgt. Der vil dog aldrig kunne gives påbud, »hvis personen kan følge henstillinger om fx at holde sig hjemme i en periode«.

Lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, Kent Kristensen, sagde til Politiken fredag aften, at ministeren med de nye regler har fået »en meget stor hammer«. Men ifølge Magnus Heunicke selv slog Styrelsen for Patientsikkerhed altså for hårdt, da den lagde et skema på sin hjemmeside, hvor borgere kunne angive andre, som udviser bekymrende adfærd.

Styrelsen vejledte borgere til, at de kunne udfylde skemaet og via E-Boks sende det til styrelsen med oplysninger, hvis man kender en smittet person, som opfører sig uhensigtsmæssigt. Altså som eksempelvis hoster tæt på andre. Og borgere kunne også angive andre, hvis man blot har en mistanke om, at en person, der udviser bekymrende adfærd, er smittet med coronavirus.

Skriv personens cpr og fortæl, om han er psykisk syg

Med skemaet opfordrede Styrelsen for Patientsikkerhed til at angive personens navn, cpr-nummer og private helbredsoplysninger om, hvorvidt personen lider af psykisk sygdom eller demens, om vedkommende er blevet testet, hvad resultatet var, hvem vedkommende risikerer at smitte, og hvad man selv har gjort for at undgå, at personen smitter andre.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger, at han fik skemaet fjernet, da han fik kendskab til det.

Men da denne opfordring begyndte at cirkulere på sociale medier efter weekenden, gik der ikke længe, før Styrelsen for Patientsikkerhed fjernede skemaet. Det skete tirsdag, hvorpå styrelsen på sin hjemmeside sendte en ny besked ud, hvor den forklarede, hvorfor den havde lagt skemaet på sin hjemmeside.

»For at sikre, at styrelsen kan få viden om sager, hvor der kan være behov for at udstede et sådant påbud for at forebygge og inddæmme spredning med covid-19 etablerede styrelsen en mulighed for at ’anmelde’ potentielle sager via et link på styrelsens hjemmeside«, skrev den og fortsatte:

Annonce

»Efter aftale med sundheds- og ældreministeren er der nu lukket ned for muligheden for på styrelsens hjemmeside at ’anmelde’ risikofyldt adfærd hos andre borgere med henblik på overvejelser om udstedelse af eventuelt påbud til enkeltpersoner«.

Styrelsen skriver videre, at »sundhedspersoner« kan indberette bekymrende adfærd over telefon:

»Det er dog fortsat afgørende, at sundhedspersoner, der oplever risikofyldt adfærd, nemt og enkelt kan kontakte styrelsen. Myndigheder, sygehuse, plejehjem, bosteder m.v. kan i stedet kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på telefon 72 28 66 00«.

Bekendtgørelsen nævner ikke noget om en eventuel personkreds, der kan udstedes påbud over for. Politiken har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, om der er udstedt nogle påbud indtil videre, men har i skrivende stund ikke fået svar.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?