0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Intensivlæger: Covid-19 er værre og mere uforudsigelig end frygtet

Bedøvede patienter ligger i ugevis i respirator, mens covid-19 spreder voldsom infektion i lungerne, som har svært ved at få ilten ud i blodet. Læger på intensivafdelinger er forbavsede over sygdommens styrke.

Sundhed

De første erfaringer med coronasyge borgere på hospitalers intensive afdelinger tegner et billede af en sygdom, som er værre for patienterne end frygtet og sværere for lægerne at tackle end ventet. De syge har brug for at være i respirator i forbavsende lang tid, ofte over to uger, i takt med at sygdommen udvikler sig uforudsigeligt med stigende risiko for, at de dør. Og det er ikke kun ældre medborgere, som bliver kritisk syge af covid-19; i enkelte tilfælde skal respiratorerne pumpe luft ned i lungerne på unge i 20’erne.

Claus Lund, som er ledende overlæge på anæstesi- og intensiv afdeling på Hvidovre Hospital, siger, at det overrasker ham, at afdelingen endnu ikke har fået så mange covid-19-patienter ud af den maskinelle vejrtrækning.

»De er simpelthen sværere at få stabiliseret, end vi havde troet«, siger han.

Et typisk billede er, at når patienten er kommet i respirator, går der nogle dage, hvorefter patienten får meget svært ved at få respiratorens ilt fra lungerne ud i blodet, så lægerne må skrue markant op for ilt og indblæsningskraft. Efter bedring kommer et nyt dyk, sygdommen udvikler sig cyklisk, imens patientens immunforsvar kæmper en ulige kamp mod en virus, det aldrig har mødt før.

Flere andre hospitaler ser samme komplicerede udvikling hos patienterne i respirator. Navnlig i hovedstaden, som er hårdest ramt af coronasmitte i Danmark. Ledende overlæge på Rigshospitalets Intensiv Terapiklinik, Jan Bonde, bekræfter i en mail, at billedet er det samme som i Hvidovre. Hos anæstesiafdelingen på Bispebjerg Hospital skriver den ledende overlæge, Anne Lindhardt, i en sms, at »det passer med vores erfaringer«, at patienterne er længere tid i respirator end forventet og svære at få ud af den, fordi sygdommen er uforudsigelig.

På Aarhus Universitetshospital oplyser ledende overlæge Lars Østergaard fra infektionsmedicinsk afdeling, at »14 dage i respirator ikke er usædvanligt«, mens Henrik Planck Pedersen, specialeansvarlig overlæge på intensiv afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde, skriver, at patienterne som ventet har langvarigt lungesvigt og dermed lang tid i respirator – to-tre uger for dem, som overlever.

De er simpelthen sværere at få stabiliseret, end vi havde troet

Joachim Hoffmman-Petersen er formand for anæstesi- og intensivlægernes faglige selskab, DASAIM. På baggrund af oplysninger fra lægekolleger i Danmark og egne erfaringer som uddannelsesansvarlig overlæge på anæstesi- og intensivafdelingen på Svendborg Sygehus konstaterer han, at »covid-19 er en led sygdom, som ødelægger lungernes evne til at få ilt ud i blodbanen«, og at »patienterne er tæt på muren (80 til 100 procent ilt på respiratoren) i forbavsende lang tid«. Overlægen forventer, at nogle kommer til at ligge i respirator i både 3, 4 og 5 uger, før de enten dør eller overlever.

»Dem, som overlever en måned i respirator, skal formentlig bruge resten af året på at genvinde deres muskelstyrke«.

Claus Lund fra Hvidovre Hospital frygter, at de lange respiratorforløb vil skabe en prop i systemet, så det bliver sværere at tage nye patienter ind, fordi så få af hans patienter indtil videre er kommet ud af respiratoren. Sundhedsstyrelsen går i sin prognose ud fra, at kritisk syge i snit er i respirator i 14 dage, og lige nu er der ifølge styrelsens tal rigelig ledig respiratorkapacitet på hospitalerne.

Det er kun en lille del af de bekræftet coronasmittede borgere, som bliver kritisk syge. 15 procent vil ifølge styrelsen have behov for at blive indlagt på almindelig afdeling, mens 5 procent vil blive kritisk syge og komme på intensiv. Resten vil have »let sygdom«. Dertil kommer et stort mørketal af smittede.

Det er primært ældre, som kommer i respirator på grund af covid-19. Men der er også enkelte yngre iblandt, siger ledende overlæge Claus Lund:

»Når man får folk i 20’erne med covid-19 ind på intensiv, bliver man overrasket, for dem ser vi normalt ikke herinde, og gudskelov for det«.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne