0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anders Legarth Schmidt
Foto: Anders Legarth Schmidt

Selv om der er solskin og fint vejr udenfor, foretrækker Tilde, at gardinet er trukket ned. Hun kan godt have en forestilling om, at nogen står uden foran vinduet og kigger ind på hende.

Kapitel 2: Stemmerne taler grimt om Tilde, men én bestemt sang giver hende håb

Lige så længe Tilde kan huske, har hun følt sig forkert og alene i verden. Dengang stemmerne i hendes hoved var værst, måtte hun holde sig for ørerne for at lukke dem ude. Nu prøver hun at vænne sig til dem.

FOR ABONNENTER

Kun en smal sprække lys får lov at sive ind på Tildes stue her på afsnit B 204, hvor hun har været indlagt samlet mere end et år. Det er ellers en fin og lun vinterdag udenfor, hvor solens stråler fortrænger skydækket, og træer og buske får lange skygger. Men alt det ser Tilde ikke. Hun har trukket det grå rullegardin helt ned, så det dækker vinduet ud mod afsnittets grønne gårdhave. Kunstigt lys forhindrer, at vi sidder i mørke.

»Jeg kan bedst lide det sådan«, fortæller den 16-årige pige. Hun sidder i sin seng, det mørke hår er samlet i en hestehale, hendes øjne er trukket lidt tilbage, som om hun betragter verden lidt på afstand og ikke altid er en del af den samme virkelighed som alle andre. Sådan kan hun godt have det.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden