Den britiske virusvariant B117 har fået yderligere tag i danskerne. Kontakttallet for den ekstra smitsomme variant af coronavirus er nu 1,25, viser beregninger, som en gruppe eksperter i matematisk modellering har udført for Statens Serum Institut.
Kontakttallet er udregnet med forsinkelse og dækker perioden frem til 8. februar. Siden da er antallet af smittede steget yderligere, så over halvdelen af de positive danskere nu bærer rundt på den britiske virusvariant.



























