Under epidemien med corona har den københavnske vestegn konsekvent haft de højeste smittetal. Det har haft store konsekvenser for borgere og pårørende i form af alvorlig sygdom og død. Nu viser det sig, at området også på et andet parameter klarer sig værst. De 11 kommuner på Vestegnen ligger sammen med København og Tårnby på de nederste 13 pladser på listen over, hvor høj en andel af borgerne der er blevet vaccineret i hver af landets 98 kommuner.
»Der kan godt opstå nogle store udbrud i efteråret i de områder, som især kan ramme ældre og folk med kroniske sygdomme«, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.


























