Snøft. Snøft igen. Hvad er det? En efterårsforkølelse på vej? Græd ikke. I hvert fald ikke over spildt snot. For Politikens test af papirlommetørklæder viser, at du godt kan samle sekretet op ved hjælp af (de fleste af) de snotklude, som du kan købe i supermarkederne.
»De minder meget om hinanden. De er hvide, foldet på samme måde og er alle sammen funktionelle«, siger testdommer, sensoriker og hygiejneekspert Michael René.


























