Andrew Moore har brugt de seneste mange år på at fotografere det område, der tidligere var kendt som The Great American Desert. Den dag i dag er området stadig en af USA's tyndest befolkede regioner. På billedet ses et hus fra ca. 1890 i Sheridan County, Nebraska.
Det vilde vestens kirkegård
Engang levede håbet her - side om side med friheden. Nu er landskabet råt og forladt. Se billederne af det USA, som før var befolket af jægerne, pelshandlere, cowboys og nybyggere.
Den amerikanske fotograf Andrew Moore har tilbragt næsten ti år af sit liv et kamera i det tyndtbefolkede område midt i USA, der engang kaldtes det vilde vesten.
Mere præcist er der tale om de tusindvis af kvadratkilometer, der ligger vest for den 100. længdegrad. Den del af USA, der i tidligere tider var befolket af først jægere og pelshandlere og siden cowboyer og nybyggere.
Her i det smukke, men barske landskab ligger byer nu ofte forladte hen. Indimellem ses andre spor af levet liv fra storhedstiden som dele fra gamle hestevogne i Sheridan County, Nebraska. Og gamle Lynn fra Nebraska har i en alder af 92 år først for nylig fået lagt varmt vand ind på sin ranch.
En mand ved navn Del Hatten siges ifølge en lokal vandrehistorie at have skudt mod sin ekskone og dennes fader i en blanding af raseri og fuldskab. Han dræbte ingen af dem, men tog sig selv af dage ved byens flod. Træet her stod oprindelig nær hans hus, men står nu i Merriman, Nebraska, og Del Hatten er begravet få skridt herfra.
Tavlen på skolen i Cherry County, Nebraska, hvor børn fra adskillige nærliggende ranches modtog undervisning, indtil skolen lukkede i starten af 1990'erne.
Lynn Lincoln Bauer, som blandt de lokale blot kaldes Uncle Teed, holder i en alder af 92 stadig kvæg og får på sin ranch. Hans hjem vest for Hemingford, Nebraska, har for nylig fået varmt vand lagt ind for første gang i 25 år.