Som teenager sad Lina Hashim spændt og ventede, når fremmede kvinder var på besøg hos hendes mor. Hvad der blev sagt, kunne hun dårligt koncentrere sig om. Hun sad bare og ventede på forvandlingen. Når de lod tørklædet falde og blev en anden slags kvinder.
»Jeg syntes, at de forandrede sig helt vildt. Og jeg ventede virkelig på, at de skulle tage deres tørklæder af, så jeg kunne se deres hår. De var utroligt smukke alle sammen. Sådan husker jeg det. Håret var sat, og de havde brugt meget tid på sig selv«, fortæller hun.
Lina Hashim er født i Kuwait, men opvokset i Danmark. Hver gang hendes mor forlod hjemmet, var hun iført tørklæde, så kun en enlig pandelok var synlig. Alligevel havde hun fast tid hos frisøren hver fredag. For sløret skal beskytte mod blikke fra fremmede mænd, men bag stoffets barriere trives både kvindelighed, forfængelighed og alle de mange små udsagn om person og væsen.
Selv har Lina Hashim aldrig gået med tørklæde, men betagelsen af kvindernes forvandling er blevet siddende i hende, og i 2012 kastede hun sig som fotokunstner ud i noget, der lignede en umulig opgave: At bede fremmede muslimske kvinder smide tørklædet og lade hende fotografere deres hår. Hun stillede sig simpelt hen op ved Nørreport Station i København og spurgte forbipasserende ligeud.
»Og den første reaktion var altid: Nej, selvfølgelig ikke. Det er Haram, den muslimske betegnelse for synd«, siger hun.
Nogle uger gik hun på gaden tre dage. Andre uger bare en enkelt. Hver gang spurgte hun 40-50 kvinder og stoppede først, når hendes ben gjorde ondt.