Som teenager sad Lina Hashim spændt og ventede, når fremmede kvinder var på besøg hos hendes mor. Hvad der blev sagt, kunne hun dårligt koncentrere sig om. Hun sad bare og ventede på forvandlingen. Når de lod tørklædet falde og blev en anden slags kvinder.
»Jeg syntes, at de forandrede sig helt vildt. Og jeg ventede virkelig på, at de skulle tage deres tørklæder af, så jeg kunne se deres hår. De var utroligt smukke alle sammen. Sådan husker jeg det. Håret var sat, og de havde brugt meget tid på sig selv«, fortæller hun.
Lina Hashim er født i Kuwait, men opvokset i Danmark. Hver gang hendes mor forlod hjemmet, var hun iført tørklæde, så kun en enlig pandelok var synlig. Alligevel havde hun fast tid hos frisøren hver fredag. For sløret skal beskytte mod blikke fra fremmede mænd, men bag stoffets barriere trives både kvindelighed, forfængelighed og alle de mange små udsagn om person og væsen.
Selv har Lina Hashim aldrig gået med tørklæde, men betagelsen af kvindernes forvandling er blevet siddende i hende, og i 2012 kastede hun sig som fotokunstner ud i noget, der lignede en umulig opgave: At bede fremmede muslimske kvinder smide tørklædet og lade hende fotografere deres hår. Hun stillede sig simpelt hen op ved Nørreport Station i København og spurgte forbipasserende ligeud.
»Og den første reaktion var altid: Nej, selvfølgelig ikke. Det er Haram, den muslimske betegnelse for synd«, siger hun.
Nogle uger gik hun på gaden tre dage. Andre uger bare en enkelt. Hver gang spurgte hun 40-50 kvinder og stoppede først, når hendes ben gjorde ondt.
»Men i starten var jeg ikke forberedt godt nok, så det lykkedes mig ikke at fotografere nogen i den første tid«, siger hun.
Har båret tørklæde i 7 år.
Tilbage til tegnebrættet. Studere Koranen nøjere. Og på nettet spørge nogle imamer, hvori synden ved at vise sit hår offentligt egentlig består. En dag fik Lina Hashim lov at tage hår fra nogle kunder med sig fra en frisørsalon på Nørrebro for kvinder med tørklæde. Hun spurgte en ung imam, om det ville være syndigt at fotografere håret. Nej, svarede han. For man kan ikke identificere kvinderne. Men ville det ikke være det samme, hvis hun fotograferede håret på en kvinde, så man ikke kunne se andet end hår? Det var han lidt i tvivl om, men landede på, at det ikke ville være en synd. Og så gik hun på gaden igen.
»Nu kunne jeg fortælle pigerne, at jeg havde haft de her snakke med en imam. Og det åbnede nogle helt andre døre. Jeg kunne argumentere bedre. Det har nu aldrig været sådan, at det kun har taget fem minutter. Det er altid endt med en lang snak«, fortæller hun.
Når snakken endte i et »ja«, gik de over på toilettet på McDonalds eller til et lokale, hun havde lånt af kommunen. Lina Hashim lagde et hvidt klæde om pigernes skuldre, så kun håret var synligt, tog et par billeder og viste dem til pigerne.
»Og så gik det rigtig hurtigt med at tage tørklædet på igen og smutte«, siger fotografen, der tidligere i foto-projektet ’Unlawful meetings’ har fotograferet hemmelige erotiske møder mellem muslimer på offentlige steder.
Dette projekt kalder hun ’No wind - with hijab’, fordi en kvinde, hun engang fotograferede uden tørklæde bemærkede, hvor sjældent hun mærkede vinden i sit hår. De første syv af i alt en snes billeder af håret under tørklæderne er nu færdige og vil blive udstillet senere.
Har båret tørklæde i 28 år.
Har båret tørklæde i 32 år.
Men hvorfor lod pigerne sig egentlig fotografere?
»Jeg sagde jo, at jeg ikke var ude på at udstille Islam, men bare var meget interesseret i de kvinder, der bærer tørklæde. Mange af pigerne kunne godt lide, at jeg havde en vision og ville præsentere den uanset hvad, tror jeg. Og mange af dem ville også gerne selv ses som andet end stakler og vise, at de stadig væk er feminine og smukke, selv om de i danske øjne kan se meget kedelige ud under alle de her kilo tøj på en varm sommerdag«, siger Lina Hashim.
Mange af pigerne gav udtryk for, at det var deres eget valg at bære tørklæde, og at det gav dem en frihed, fordi de – når blot de var dækket til blandt fremmede på gaden – fik lov til og også følte sig tryggere ved at besøge venner og deltage i fester. Selv mener fotografen, at enhver må gå klædt, som de har lyst til. Det er ikke tørklædet, der optager Lina Hashim, som selv er troende, men foretrækker »selv at undersøge tingene frem for blindt at følge andre«, som hun siger.
»Koranen er min største inspiration, og jeg føler ikke, at jeg trodser reglerne. Jeg synes bare, det er interessant, hvordan spørgsmålet om synd kan ændre sig. Jeg opfatter det sådan, at jeg har taget synden og gjort den usyndig«, siger Lina Hashim, der selv mener, at det, hun har taget billeder af, er 'hemmeligheden'.
»Alle tingene omkring hemmeligheden. Alt det mystiske, der ligger inde bag ved. Det feminine. Det er jo nærmest et landskab af mysterier«, siger hun.
Har båret tørklæde i 2 år.
»Men når man ser billederne, ser man også sine egne ideer. Nogle ser døden, fordi håret jo er det eneste, der bliver tilbage, når vi ligger i graven. Andre finder de små oplysninger, som hvert billede afslører. At en er farvet blond. En anden henna, som bliver stribet, fordi det ikke helt dækker det grå hår. At en pige har extensions med hår købt i Sydamerika. Og at en er rødhåret, fordi det er en dansk kvinde. Billederne hviler på de her små pakker af hemmeligheder og inviterer til spørgsmål«.
Har båret tørklæde i 18 år.
Har båret tørklæde i 16 år.
Har båret tørklæde i 28 år.
Lina Hashim er fotokunstner, født 1978 i Kuwait.
Opvokset i Danmark. Studerer på Kunstakademiet. Har desuden læst antropologi og er uddannet fotograf fra fotoskolen Fatamorgana.
Tilknyttet Gallery East Wing i Dubai
Læs mere på Lina Hashims website.