0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DITA PEPE
Foto: DITA PEPE

På besøg i andres liv

En ubevidst søgen efter kvindelige forbilleder førte i 1999 fotografen Dita Pepe ind i et antropologisk fotoprojekt. Femten år efter er resultatet en lang række billeder af forskellige, autentiske relationer. Alle portrætter har det til fælles, at Dita Pepe erstatter en del af relationerne med sig selv.

En fotopalet af familier og par i forskellige miljøer og situationer har altid én ting til fælles, når de er taget af Dita Pepe – hun medvirker selv på samtlige portrætter. Autentisk udklædt smelter hun sammen med omgivelserne og de sociale relationer på hvert enkelt af sine billeder.

Tjekkiske Dita Pepe har fotograferet sine selvportrætter de sidste 15 år. Ideen til ’Self-Portraits’, som indeholder omkring 100 billeder, udsprang af hendes egen ubevidste søgen efter kvindelige forbilleder:

»Det var en naturlig udvikling. Som ung bøvlede jeg med min egen identitet som kvinde, og senere bøvlede jeg med min rolle som kone og mor. Derfor ledte jeg efter inspiration hos andre. Med mine billeder stiller jeg spørgsmål som: Hvordan ville det have været, hvis jeg var født et andet sted? Hvilken person ville jeg være i dag? Hvordan ville mit liv se ud? Og hvem ville jeg leve sammen med?«, fortæller hun.

Hvilken arbejdsmetode benytter du, når du laver dine billeder?

»De første billeder i min serie af selvportrætter tog jeg af kvinder i mine omgivelser, som tiltrak mig enten på grund af deres udseende, liv, opførsel eller livssyn. Derudover tog jeg mest billeder af mine nære venner, familiemedlemmer og arbejdskolleger. Efterfølgende begyndte jeg at fokusere på andre mennesker og mænd, som inspirerede mig. Det kunne være deres personlighed, fysiske fremtræden eller miljø. Jeg besøgte de medvirkende hjemme hos dem selv, hvor vi talte sammen om projektet og om, hvorfor jeg gerne ville fotografere dem. Det førte helt automatisk og naturligt til spørgsmål om deres liv, værdier og overbevisninger«.

Hvor meget styrer du processen?

»Til det her projekt iklædte jeg mig tøj fra de medvirkendes egen eller deres families garderobe og brugte deres personlige ejendele for at opnå en autenticitet. Jeg talte med dem om deres frisurer, ansigtsudtryk, typiske poseringer eller gestik. Det sted, jeg ville tage billedet, var også meget vigtigt for dem. Stedet er også meget vigtigt for mig. For mig er det vigtigt, at de mennesker, som bliver fotograferet, føler, at de ikke bare er objekter. Jeg forsøger at fremstille personerne i det liv, der er deres. Jeg forklarer dem mit koncept, som hvis jeg arbejdede på en film, hvor jeg selv er instruktør, kameramand og skuespiller på samme tid, men jeg udtrykker ikke min mening om de her relationer. Jeg guider situationen i en retning, så billedet bliver skærpet«.

Hvad vil du med dine billeder?

»Jeg vil gerne vise livets relativitet. Fotografi er en form for kommunikation, og det er en måde at undersøge menneskers liv på. Hovedårsagen til at lave det er, at det giver mig en god følelse. Med billederne stiller jeg spørgsmål og tilbyder svar«.

DITA PEPE
Foto: DITA PEPE
DITA PEPE
Foto: DITA PEPE
DITA PEPE
Foto: DITA PEPE
DITA PEPE
Foto: DITA PEPE
DITA PEPE
Foto: DITA PEPE
DITA PEPE
Foto: DITA PEPE