I fotograf Søren Solkærs nye bog er der på side 110 et billede af en smuk kvinde, som har et dyrehoved som hat og i øvrigt ingen trøje på. Dyret, kvinden har på hovedet, er en slags sjakal, eller måske er det en grævling, det er lidt svært at se, og hun står og sprøjter rød maling fra en metalfarvet skumslukker og op på en mur. Hun har allerede skrevet ordet ’elle’, det er hendes kunstnernavn, og det sidste sprøjt er til ære for fotografen. Det er et smukt billede, en blanding af skønhed og noget ukontrolleret, noget vildt, men det handler også om modsætningsforholdet mellem at lade hæmningerne falde og så at gemme sig, mens man gør det, og på den måde er det et godt eksempel på et af de paradokser, Søren Solkærs bog behandler.
Billedet er fanget på et tag i Brooklyn i en sen nattetime i 2014 og er blot et af 135 portrætter af gadekunstnere, som den danske fotograf har samlet i bogen ‘Surface’. Bag bogen ligger tre års arbejde, men også noget selvmodsigende, for i Søren Solkærs verdensomspændende jagt på kunstnere at portrættere, har han taget billeder af mennesker, som egentlig ikke vil have, at man tager billeder af dem. Den helt grundlæggende præmis i gadekunsten er, at kunstneren er anonym, og når det er til at forstå, er det selvfølgelig, fordi det er meget ulovligt at male på en bygning, som ikke er ens egen.
Mange af de gadekunstnere, Søren Solkær har portrætteret, har store karrierer på gallerier verden over, og fotografen selv kan godt se det underlige i, at det, de så laver, er ulovligt.
»De af dem, der er berømtheder, og som har gode gallerikarrierer, lever jo konstant med faren for at blive knaldet, også for noget de har lavet for mange år siden. Eksempelvis Lady Pink, som jeg fotograferede i New York; hun har netop måttet forlade staten, fordi der forleden var en razzia i hendes hjem. Og hun er jo et stort navn, som har været kendt siden 80’erne«, siger han.
»Mange kommer ikke til deres egne ferniseringer, og en del maler under andet navn. Nogle stopper med at male på gaden, når de får gallerikarrierer, men de fleste bliver ved, fordi det er så vigtig en del af deres kunstneriske virke«.
Wolfbat, USA. Fotograferet i København, 2013.
Elle, USA. Fotograferet i Brooklyn, 2014.
Ecb, Tyskland. Fotograferet i Næstved, 2013.
Best Ever, England. Fotograferet i Miami, 2013.
Space Invader, Frankrig. Fotograferet i Paris, 2014.
Blek le Rat, Frankrig. Fotograferet i Paris, 2014.
HuskMitNavn, Danmark. Fotograferet i København, 2014.
Nychos, Østrig. Fotograferet i Miami, 2013.
Dabs Myla, Australien. Fotograferet i Los Angeles, 2013.
Best Ever, England. Fotograferet i Miami, 2013.
Niels ’Shoe’ Meulman, Holland. Fotograferet i Stavanger, 2012.
RAE, USA. Fotografet på Coney Island, 2014.
Seen, USA. Fotograferet i Las Vegas, 2014.
Dal East, Kina. Fotograferet i Stavanger, 2013.
Ice and Sot, Iran. Fotograferet i Brooklyn, 2014.
ATH1281, Grækenland. Fotograferet i Athen, 2014.
Kaff-eine, Australien. Fotograferet i Melbourne, 2012
Faith47, Sydafrika. Fotograferet i Stavanger, 2013.
Strök, Norge. Fotograferet i Stavanger, 2013.
Lucy McLaughlan, England. Fotograferet i London, 2012.
SØREN SOLKÆR
Har arbejdet som fotograf siden midten af 90’erne og er verdensberømt for sine portrætter af musikere som Led Zeppelin, Metallica, Björk og U2, ligesom han har fotograferet filmskabere som eksempelvis David Lynch.
Hans billeder er kendetegnet ved en høj grad af iscenesættelse, både i forhold til de(n) portrætterede og til lys.
Har tidligere udgivet tre bøger, hvoraf ’Closer’ (2011) med en stor samling musikerportrætter er den mest kendte.