»Er det her, der er marked for kunsthåndværk«?
Et par udenlandske turister ser sig himmelfaldent omkring og går forsigtigt hen mod to medarbejdere ved en disk.
Lokalet, de er trådt ind i, er lyst, højloftet og enkelt indrettet. Gulvet er holdt i to blå farver, der mødes i et diagonalt snit. To lange lysstofrør langs den ene væg ligner en mellemting mellem lyssætningen på en institution og en kunstinstallation. Bag medarbejderne ved disken adskiller en stor, blåprikket glasvæg indgangslokalet fra seks mindre akvarielignende glaslokaler.
De to medarbejdere bag disken griner. Det er ikke første gang, turister forvilder sig ind i lokalet i den tro, at det er endnu et af Kødbyens mange gallerier. Med sin lyse, åbne, imødekommende fremtoning og de mange farverige detaljer vækker lokalerne også mange andre associationer end dem, man typisk forbinder med det, de er: Et stort fixerum for byens stofmisbrugere.
