På trods af, at vinteren nærmer sig og vejret bliver hårdere, vælter det stadigvæk ind med flygtninge på Lesbos. De fleste kommer ind på en 15 km lang strækning på Lesbos' nordlige side mellem Molivos og Skala Sikaminias. Turen tager typisk mellem 1,5 og 2 timer.
Det er oftest meget følelsesladet, når bådene kommer i land. Nogle bryder sammen af udmattelse, andre bryder ud i glæde. Der bliver bedt og taget selfies.
I forhold til tidligere bliver bådene nu mødt af grupper af frivillige fra hele verden, som hjælper flygtningene/migranterne med tørt tøj, førstehjælp, mad og instruktioner om, hvor de skal gå hen.
Efter ankomsten til Lesbos, tager flygtningene til et registreringscenter i Moria uden for Mytilini, som er øens hovedby. Her skal de registreres, så de kan tage videre til Athen og fortsætte deres tur op gennem Europa.
På den ene side af registreringscenteret er der en kø kun for syrere og på den anden side en kø for alle andre nationaliteter, hvor de fleste er fra Afghanistan.
Forholdene på den side, hvor der er flere forskellige nationaliteter, er forfærdelige, og folk venter under åben himmel i op til fem dage på at komme ind og blive registreret - køen er mere end to kilometer lang.
Køen er delt op i en familiekø og en kø for enlige mænd. Der opstår jævnligt slåskampe pga. uenigheder om pladserne i køen, specielt i mændenes kø. Der er mangel på mad, vand, sanitære forhold og lægehjælp. Tre dage i træk har der været kraftigt regnvejr, og området flyder med skrald og mudder.
Rigtig mange børn er synligt syge, og man møder hele tiden forældre, der desperat leder efter lægehjælp.