De flygter.
Fra Assad. Fra Islamisk Stat. Fra Syrien og en borgerkrig, der nu har varet i fire år. Samt fra Pakistan, Iran, Irak og Afghanistan. Alle i søgen efter en ny fremtid.
De gør det i små overfyldte både mellem Tyrkiet og den græske ø Lesbos - på en færd, hvor båden konstant er i fare for at tage vand ind og kæntre.
Når de kommer frem, jubler de. Kysser hinanden, danser, synger og trykker hinandens hænder.
Europa. EU. Endelig, endelig, endelig.
Men så får de beskeden. At alle - babyer, kvinder, børn, gamle, handikappede - skal ud på en 60 kilometers gåtur til en flygtningelejr, hvor de skal registreres. Og at de SKAL gå - de kan ikke tage bus eller taxa, selv om de har penge til det - for græsk lov forbyder nogen at hjælpe dem.
For enden af de mange kilometer ligger en lejr beregnet til 500, som huser omkring 3.000. Og hver dag kommer der nye både, nye flygtninge.
Se Politikens fotograf Jacob Ehrbahns unikke reportage fra Lesbos i billedserien nedenfor - og læs hele journalist Olav Hergels øjenvidneberetning 'All inclusive ved Europas yderste port' her.
Det er tidligt, tidligt om morgenen. En båd med flygtninge fra Syrien og Irak kommer i land på en strand på Lesbos. De har haft en hård overfart med to motorstop.
Bådene kommer både nat og dag. Og mange har frygtet for deres liv under turen.
Når gummibådene er overfyldte, har de svært ved at holde sig oven vande, hvis motoren går ud.
Mange af flygtningene har oplevet, at båden har ligget så dybt, så det var et spørgsmål om 1-2 cm, før den tog vand ind.
Nu er de i land. Men ude på vandet kunne selv den mindste bevægelse betyde, at båden kæntrede.
Strædet mellem Lesbos og Tyrkiet er godt ti kilometer bredt, og rejsen over tager omkring halvanden time. Når flygtningene kommer frem, punkterer de gummibåden for ikke at blive sendt tilbage til Tyrkiet. For dem er Grækenland porten til Europa.
Rami Kanbar på 29 år er flygtet fra Aleppo i Syrien, hvor han var hjælpearbejder. Han krammer Husam fra Irak og masserer hans fod for at få gang i blodomløbet. Husam sad i en ekstremt dårlig stilling med to børn oven på sig, da båden fik motorstop. Han blev nødt til at side musestille, så båden ikke skulle tage vand ind. Da de endelig kom i land, måtte han bæres op på stranden.
Efter at have fået gang i blodomløbet bliver hans 6-årige datter Nawras løftet over til ham. Husams kone og deres 3 måneder gamle datter er stadig i Tyrkiet. Der var ikke penge til, at hele familien kunne komme med på turen. Planen er at tage til Tyskland og få dem familiesammenført.
78.000 bådflygtninge er i løbet af et halvt år kommet til Grækenland. Det er mere end seks gange flere end samme periode sidste år.
Her er det en gruppe mennesker fra Syrien og Afghanistan, der går i land på stranden ved byen Molyvos.
Flere græder af glæde ...
... og en mand griber bådens nødblus og tænder det, og nogle danser og synger.
Andre ringer som det første til deres såkaldte 'traficker' for at give ham en kode, der frigiver det beløb, som er deponeret på en konto som betaling for overfarten. Det koster omkring 1.000 dollars for en plads i båden og 30 dollars for en redningsvest.
Hvad de færreste af flygtningene er klar over er, at foran dem venter en tur på omkring 60 kilometer til nærmeste lejr. Som de skal tilbagelægge til fods.
Mange af dem har ellers penge med sig og havde forestillet sig, at de kunne køre med en af øens busser. Eller betale for en taxa.
Men loven forbyder grækerne - og øens turister - at hjælpe flygtningene.
Taxaerne må ikke køre med dem, busserne må ikke tage dem op, og hotellerne må ikke leje værelser ud til dem.
Gør man det, kan man blive anklaget for at hjælpe menneskesmuglerne. Og det kan man straffes for.
Derfor sendes alle flygtninge ud på godt 60 kilometer til fods i bagende sol. Her er det afghanske flygtninge på vej fra Skala Sikamineas til Kara Tepe, som er en interimistisk flygtningelejr lidt uden for Mytilini, øens største by.
Turen fra Molyvos til flygtningelejren planlægges.
For de hurtige - unge mænd, der går alene for eksempel - tager turen fra tidlig morgen til sen aften.
For ældre flygtninge og familier med børn er det svært at gøre det på mindre end to dage.
Denne mand havde gået omkring 25 af de 60 km - og fik et lift i Politikens bil. Han havde polio, var rejst fra Teheran i Iran, og målet var at komme til Tyskland, Danmark eller Sverige.
Før flygtningene er blevet registreret i den lejr, de er på vej til, modtager de intet fra myndighederne. De er illegale indvandrere og har ikke ret til hjælp. Nogle lokale, her en australsk restauratør i Molyvos, hjælper dog og giver flygtningene mad og drikke før gåturen.
Men i mange tilfælde er øens beboere bange for, at flygtningene skal skræmme øens vigtigste indtægtskilde, turisterne, væk. Her er en gruppe pakistanske mænd netop kommet i land og på vej ind til Molyvos. Den første, de møder, er en tysk turist. Han får et håndtryk.
Den danske familie Kallah fra Ringkøbing er nogle af dem, der pludselig på deres sommerferie står ansigt til ansigt med flygtninge fra den syriske borgerkrig. Og beslutter sig for at hjælpe. (Læs mere om denne historie i Magasinets artikel 'All inclusive ...' - se link nedenfor).
Af de 77.000 flygtninge, der er ankommet til Grækenland i første halvår af 2015, kom 32.000 med båd til Lesbos.
En gruppe flygtninge på vej til flygtningelejren Kara Tepe overnatter på gaden i en lille by. De har tilbagelagt 16 km af den godt 60 km lange tur.
På vej til stranden - og på vej til flygtningelejren.
Endelig. Kara Tepe. Lejren er en slags nødlejr og huser flygtninge, som venter på at blive sendt videre til en anden lejr, hvor det officielle papirarbejde sættes i gang.
Ingen ved præcis hvor mange mennesker, der er i Kara Tepe. Måske 3.000 på et sted, der er beregnet til 500.
Der er ikke mad nok til alle. Her er en stor gruppe flygtninge blevet bedt om at sætte sig ned, mens de venter på at få noget suppe udleveret.
Et andet sted i lejren går det mindre godt. Der opstår slåskamp, da en mand forsøger at fordele to spande suppe - og en gruppe sultne mænd presser ham op af et hegn. Nogle får mad, andre går sultne derfra.
I lejren er der 16 lokummer til 3.000 mennesker. Få bruger dem, fordi der er afføring overalt. Lidt derfra får Navid, 19 år, sig et bad med en haveslange. De 'rigtige' brusebade i lejren ligger ved toiletterne, hvor stanken ofte ikke er til at holde ud.
De fleste flygtninge bliver nødt til at købe deres egne telte i byen, hvis de vil have tag over hovedet. De fortæller, at vandet er beskidt, og at der er mange syge i lejren. Og ingen medicin.
»At der overhovedet er kvinder og børn her er sindssygt«, siger en mand fra Syrien. »Jeg vil gerne arbejde. Det var derfor, jeg kom. På grund af muligheden for arbejde og menneskerettigheder. Men jeg er vred nu. Der burde være bare et minimum af menneskerettigheder for os, men det er der ikke. Det her er for meget. Vi er for mange«.
Det er meningen, at flygtningene kun skal være i nødlejren et par dage, før de sendes videre. Men - fortæller de - der er eksempler på, at nogle har ventet meget længere. Hassan, 22 år, er flygtet fra Syrien, hvor han studerede til ingeniør.
Ved den improviserede ladestation for mobiltelefoner er der altid mange mennesker.
Syriske og afghanske flygtninge lytter - og håber, at deres navn bliver råbt op, for så er de på listen over dem, der skal af sted til lejren, hvor de får taget deres fingeraftryk og bliver udstyret med et dokument, der giver dem lov til at opholde sig midlertidigt i Grækenland.
De syriske flygtningen får seks måneders opholdstilladelse ...
... mens andre nationaliteter kun får en måned.
Når deres papirer er i orden, tager flygtningene - her en gruppe afghanske drenge - ned på havnen i Mytilini og venter på at komme med en færge til Athen. Den billigste billet koster 43 euro. De færreste ønsker at søge asyl i Grækenland, men vil videre - et andet sted hen.
Imens bliver bådene ved med at komme ind til strandene på Lesbos.
Flygtningene bliver ved med at skulle gå kilometer efter kilometer gennem det sommerhede landskab.
Og på den måde mødes til stadighed mennesker på ferie og mennesker på flugt. Her en det gruppe danskere, der venter på bussen fra Århus Charter, som skal køre dem til lufthavnen. Ferien er slut.