»Det startede med, at min cykel gik i stykker. I sommer, da vi kom susende gennem byen, havde den røde racer været min bedste ven, men nu var det vinter, og den stod bare der og så forkølet ud med sine blanke fælge og det flade fordæk.
Ventilen er utæt, og det kræver en ny slange, forklarede cykelsmeden. Desuden vil det være en god idé at sætte den til side et par måneder. Metallet har ikke godt af alt det salt, som de smider på vejene, sagde han. Det var midt i december, og på trods af det milde vejr, havde kommunen ikke sparet på saltet, som farvede gaderne grå.
Min røde cykel kom på loftet, og jeg gik ned i kiosken efter et klippekort.
Jeg opdagede hurtigt, at busserne er som en safari gennem byen. Når jeg cykler, har jeg altid blikket rettet ligeud, og jeg stopper kun for rødt. I bussen kan jeg sidde på sikker afstand og betragte mennesker, der ikke kan se mig. Fragmenter af virkeligheden passerer forbi med 50 kilometer i timen, og jeg er tilskuer på 1. række.
